med al det den indebærer af hygge, stress og jag.,
Den travleste måned i nissernes land! Ja, hvem husker ikke den kendte sang fra Danmarks radios julekalender, for efterhånden længe siden, men nu, hvor vi er trådt ind i årets julemåned for gud ved hvilken gang, er jeg ret sikker på, at mange går rundt og nynner denne sangs hyggelige begyndelse, som, vil jeg tro, er med til at skabe en dejlig start på julemåneden
Hvorfor holder vi egentlig jul, og her kan " Vi" ikke helt medregne dette ord, som en fællesbetegnelse, da ikke alle fejrer jul ud fra andre normer og trosretninger, men for os, der gør det, er julen en "fest", som navnet reelt betyder. Og iflg.-. læsning ud fra historiske beretninger har det intet med kristendom at gøre, som fortæller, at julen blev fejret på hedensk vis langt - langt tid før Jesu fødsel. Og i årene før den tid blev julen holdt som en lysfest med henblik på, at vinterens mørke fortrænges, dagene bliver gradvis længere og som derfor blev fejret under stor hyldest til lysets snarlige tilbagekomst. Og dette kan altså dateres helt tilbage til Vikingetidens hedenske midvinterfester. De fejrede den, som en "drikke jul" til ære for de nordiske guder og med gode ønsker for det kommende nye år.
Det vil sige, at før kristen tid var Jesus fødsel på ingen måde forbundet med midvinter eller den tids solhvervsfester, som altså skyldtes den lysere tids nære forestående. Men da kristendommen under Harald Blåtand indførtes i Danmark og det øvrige Skandinavien, blev det en naturlig del tidsmæssigt, at inddrage Jesu fødselsdag i midvinterfesten og ikke mere alene for fejring af lysere tiders komme. Kristendommen fastsatte datoen 25. december til at være Jesu fødselsdag, ud fra datidens nordiske landes tidsregning, der var en anden end den, vi kender i dag, hvor et døgn starter fra midnat til midnat, mens man før i tiden regnede med, at døgnet begyndte fra solopgang. Hvilket vil sige vores 25. december allerede startede ved solnedgang. Man har siden korrekset denne tidsregning for datoerne. Men vi har stadigvæk bibeholdt den nordiske skik, at fejre juleaften den 24. december, og ikke som i flere andre lande, at fejre jul dagen efter.
Hvorfor fejrer danskerne egentligt jul? Er det på grund af familien, maden, Jesu fødsel, eller bare, fordi det er en god tradition, og en vigtig del af vores kultur.
Næsten hver femte dansker fejrer julen for at markere Jesu fødsel. Det er mange, når man tager i betragtning, at Danmark er kendt som et af verdens mindst religiøse lande. Tallet overrasker også overarkivaren fra Dansk Folkemindesamling.
Julen er jo som bekendt en højtid, som glæder og berører og favner vidt over den ganske jord, det siges, at julen er børnenes og hjerternes fest, og deri er jeg helt enig, og jeg vil bestemt mene, at en julehygge sammen med børn, sviger- og børnebørn ofte med nær familie, har en stor plads i involverede folks hjerter. Selv nyder jeg sammen med dem at overvære juleaftens gudtjenesten i en af vore kirker, som på denne aften forrettes med en speciel intenst atmosfære over sig. En stor glæde er det at bemærke den glæde, og spændte forventningsfuldhed, der ses i sine børnebørns ansigter, som især viser sig, og kommer til udtryk når julemanden med sit velkendte HOHOHOOO banker på døren med sækken fyldt af gaver. Og af ren og skær overraskelse bliver de ganske målløse, medens de ser til med store forundrende øjne over at se ham, som de på denne tid på året har hørt så meget om, og i forbavselsens øjeblik er der ingen, der af den grund lægger mærke til, at de så ham for blot tre minutter siden. Blot uden vatskæg, nissedragt og forloren stemme, der ellers ville afsløre morfars eller farfars normale eksistens.
Gennem århundreder har den kirkelige "juleopfattelse" kæmpet mod den verdslige eller folkelige opfattelse. Moderne tanker har præget julens udvikling gennem tid, således at mange skikke løbende er blevet en del af julen.
Efter en sådan traditionel dejlig og hyggelig juleaften med alt hvad den byder på af julens traditioner,
Kilder;
Fotos: Google
Udpluk fra artikel i TV2-
Af Jane Munk.
Sesvaret.dk
Udpluk fra artikel af-
Forfatteren Henrik Andersen.