Porsesnaps med duft og smag

Da jeg forleden dag, i al beskedenhed, tilså mine efterhånden mange selvproducerede kryddersnapse, hvor jeg i samme moment tilførte samlingen en nylig tillavet Enebærsnaps, faldt mit blik på en Porsesnaps lavet på rakler fra porseplanten dateret April 2015. Selvsamme planter havde året forinden været leverandør af plantens grene eller kviste, om man vil. Som altså i et par alternative udgaver har tilført min smagsfornemmelse en skøn og velduftende duft af Porse og ikke mindst smag, der hos mig gør, at Porsesnapsen så ganske bestemt hører til en af mine favoritter blandt kryddersnapsene.

Porsesnaps lavet på porseplantens rakler!

                                              

Af gode grunde besøger jeg nogle gange om året Sverige, som sammenlignet med Danmark, har en hel del flere og i rigt mål af diverse brugbare urter til fremstilling af bl. a. kryddersnapse. Efter at have læst om porsesnapsens lyksaligheder, som jeg godt nok kendte i forvejen, men kun, som nyder af dens smag ved diverse selskabelige lejligheder! Men hvorom alting er, som sagt så gjort, og ved at læse om porseplantens cyklus, til hvornår dens rakler udvikles, som begynder tidligt om foråret til og med maj måned, raklerne, som er plantens nyudsprungne skud, skal plukkes inden de åbner sig helt op. Og da jeg netop, som altid på dette tidspunkt, befinder mig på vort område i Sverige, kontaktede jeg min svenske nabo, som kunne berette om en af de utallige søer, som findes overalt og tæt på vores sommerhus, hvor omtalte porse findes. Og med ham som guide begav vi os af sted til omtalte sø, hvor vi fandt et større område med porse, hvorpå omtalte rakler hængte i massevis lige til med fingrene at trække af planten, som den på ingen måde tager skade af! Og med en pæn fyldt pose med de omtalte rakler forlod vi atter søen, som tillige med naturen og terrænet omkring sig, udgør et meget benyttet løbe- og konditionsmæssigt område.Hjemme i Danmark igen blev raklerne renset og tørret, derefter fratog jeg en pæn håndfuld, som blev puttet i en flaske, der svarer til at kunne påfyldes med indholdet af 70 cl. spiritus. Opskriften følger som nedenfor beskrevet!: Tag en pæn håndfuld rakler ca. 1 dl. og kom  dem i ovennævnte flaske størrelse,

Fyld flasken el.- glasset op med klar brøndum snaps el.- vodka,

Skru låget på og lad den trække i 1 uge, (længere trækketid giver en stærkere essens)

Raklerne vil flyde ovenpå, men falder langsom til bunds,

Efter endt trækketid, sies raklerne fra gennem et kaffefilter! og hældes derefter på karaffel el. anden pænere flaske.-

Lad nu snapsen lagre mindst 1 måned inden den skal nydes, den bliver bedre jo længere tid der går!

Fornemmes smagen, at være for stærk,  så prøv med en fortynding 1-3.

Porseplanten vokser ved søer, i hede, moser, og visse kyststeder.

Den findes bedst i Nord- og Vestjylland.

I skovens dybe stille ro

 Redigeret fra gl.til ny blog

Man må absolut sande disse velkendte ord, ja måske ovenikøbet ligefrem gå og nynne dem for sig selv, om man på et eller andet tidspunkt af året, befinder sig i og blandt skovens mange forskellige træsorter. Store som små, unge og gamle side om side, snoede og krumme træer som med nogle fantastiske formationer ligner rene kunstværker. I vore skove, kan der findes store arealer hvor træerne har vokset sig ganske forkrøblet og misformet, så de mest af alt minder os om trolde og derved benævnes troldeskoven. Og kan bestemt en være en smuk og spændende oplevelse at beskue. Andre træer kan være høje og slanke, mange fantastiske arter fra fremmede egne af verden, kan opleves om man besøger skovhaven i Rold skov og muligvis i andre statsskove.

Det at kunne bevæge sig rundt i vore skove, med store og mindre skovsøer, omkranset af skovens mangfoldigheder og ofte af kilometerlange stier er en sand livgivende glæde og fornøjelse. Og giver helt og aldeles et smukt og sanselig indtryk af naturen. Og om man lader sine sanser få frit løb og sammenfatter det sete til en collage af årstidernes skiftende farver, hvad enten det er i form af det spirende forår i bøgeskoven, den lyse birkeskov ved sommertid, eller ege og elmeskoven i det lange og tiltagende mørke efterår. Det kunne bestemt også være som nu i december med de korte dage ved juletid i granskoven eller når juletræet til højtiden skal fældes. Dette sker som altid med duft af gran, ofte med frostklar luft og måske begyndende vinter. Der midt i naturen kan man standse op og iagttage samt fornemme at denne naturlige cyklus er endt for denne gang, men at en ny allerede på går og vedbliver at på gå.

Skulle jeg begå et maleri ud fra disse betragtninger og facts. Skulle skovene danne rammen og en collage af sanser og farveindtryk, skulle helt og aldeles indsættes i denne.

Familiens tidligere bolig i Aalborg, som vi selv som vi selv fik bygget og solgte efter 37 års ejerskab og flyttede til anden by.

.

Derfor, med disse anskuelser og kærligheden til naturen, elsker jeg, at være en af de mange, som årligt ved denne tid, enten køber eller selv med familie drager ud i skoven med sav og økse for at fælde sit juletræ. Så er det ikke fordi ovennævnte for en tid er sat ud af kraft! Men fordi Julen er nær og traditionerne oppebæres som altid. For vi skal da have et smukt træ og helst helt op til loftet så enten må stjernen i toppen undværes, eller også må der saves af ved foden. Men som altid lykkes det i skøn forening, at få træet rejst i stuen til glæde for hele familien. Og i vished om at der hele tiden tyndes ud og skovplejes, ved at rydde gamle og tilgroede arealer, samt ikke mindst genplante igen og igen med nye unge og friske træer, så skovene derved for altid på denne måde kan bestå. Så stor tak til dem som plejer og passer skovene d.v.s. Staten private ejere, div. forstmænd som skovriddere, skovfogeder, skovarbejdere, Skov og naturstyrelsen, som alle gør et stort og smukt arbejde for at skovene altid viser sig fra sin smukkeste måde, til gavn og glæde samt stor nydelse for os ved at færdes i dem! Og bestemt er det efter en kold December dag ude i skoven, at drage hjem med, det " nyhuggede " juletræ i bagagerummet, til varme æbleskiver og julegløgg medens lysene tændes i advendtkransen, som også er et produkt fremavlet af skovens træer. Og senere når mørket for alvor har sænket sig over vores hjem og lysene tændes i lyskæderne i havens træer. Så er det tegn på julens nærhed og dens for altid glædelige tilbagekomst!