torsdag den 26. august 2021

Redigeret fra gl. til ny blog. Lad dine gæster smage dine bjesker

 

Denne overskrift, som jeg fandt  ved et besøg hos en kryddersnapse forhandler og afsluttede med i et tidligere indlæg om kryddersnapse, synes jeg så til gengæld skal danne starten og overskrift til dette blogindlæg, som ikke er tiltænkt som en anvisning i de ædle kryddersnapses tilvirkning og frembringelse, dertil henviser jeg på det fornemste til de mange krydderspecialister, der med deres mange bud på, hvordan de hver især mener, en eller anden velduftende krydderurt eller plante kan omsættes til en smagfuld kryddersnaps eller bjesk, som den også kan benævnes som.


 


Vendsyssel Historiske Museums have

 

Men som tilflytter til anden by og efter længere tids fratrædelse fra arbejdslivet kan behovet for finde nye tiltag og gøremål til at imødekomme tiloversblevne fritid med. Og det var netop set ud fra denne vinkel, at min og min hustrus mange vandreture i de smukke grønne områder i og omkring vores nyehjemby i det sønderjyske, hvor en frisk travetur rundt om søen, der bedst kendes under navnet " Haderslev Dam ", som mange vil kunne huske ud fra den tragiske bådulykke i 1959, hvor 57 mennesker omkom, da båden brød i brand. Men altså, ved at bevæge sig rundt langs veje og stier, der omkranser søen, undgår man ikke i de sommerlige måneder at bemærke den flora og fauna, der ses og omgiver en, og lysten til at botanisere yderligere forstærkes ved at se de mange arter af buske, urter, bær og planter, som naturen beriger os med, og som menneskene langt tilbage i tiden har gjort stor nytte af ved fremstilling af naturmedicin fra de helsevirkende urter, som bestemt også i vor tid anvendes til stor gavn for medicinalindustrien og videnskaben i visse sammenhænge og min lyst til at forsøge at lave en kryddersnaps til eget velbefindende.

Er man så heldig som jeg at bo tæt ved en stor og smuk park, kan man der betragte, i en velanlagt urtehave, mange slags forskellige krydderurter, hvoraf mange ved berøring dufter behageligt og velkendt. Denne mulighed for krydderurterentusiaster findes også rigtig mange steder i Danmark. Nemlig i de byer og egne, hvor der findes slotte, klostre og herregårde. Her kan man oftest finde større eller mindre urtehaver. Jeg selv husker fra min ungdomstid i Hjørring den smukke gamle museumshave, som jeg siden flere gange har besøgt. Den var tidligere præstegårdshave og urtehave med gamle lægeplanter. Her kan man gå på opdagelse blandt de mange dejlige urter eller med på en af de guidede rundvisninger, som tilbydes. Er man tæt på kongeåen findes der nærved en stor 5000 m2 have med ca. 1200 forskellige krydderurter, medicinplanter, snapseurter og farveplanter, så absolut noget for en hver smag. Haven tilbyder også gratis rundvisninger. Krydderhaven ligger i Plougstrup, Gredstedbro. Den første krydderurtehave jeg i sin tid besøgte, ja det ligger faktisk mange år tilbage, men det var på en escursionstur til Vitskøl Kloster, hvor besøget kun, husker jeg, skyldtes klosterets fornemme urtehave. Hver gang jeg befinder mig et sådant sted falder snakken og tankerne hurtigt hen på at kunne få lyst til, ud fra nogle af disse urter, at forsøge, at lave sin egen urtesnaps eller bjesk.



Vitskøl kloster's urtehave Foto : Visit@himmerland.dk

Jeg er jo som bekendt ud fra tidligere indlæg ofte på besøg i Sverige, hvor der findes krydderurter i rige mængder om og ved de store sø- og naturområder, som der forefindes overalt. Porse, Malurt o.s.v. findes i rigelige mængder, som bringer mig frem til et møde og hyggestund sammen med nogle svenske venner, hvor talen faldt på emnet krydderurter og porsesnaps hvilket afstedkom, at de selvsamme venner fortalte, at ved en sø nær deres bopæl fandtes porseplanter overalt. Nogle dage senere kom de med en stor buket af porseplanten til flere års forbrug og videre forarbejdning med forbehold og ret til selvsmagning næste gang vi ses!

Så min nye smagfulde hobby, og altså ikke bare tanken derom, er endt med, at jeg nu er begyndt at lave mine egne kryddersnapse ud fra div. opskrifter fra andre kryddersnapsehoppyanere,

hvoraf jeg gerne henviser til et par gode hjemmesider.-

Signe Hansen kryddersnapse.dk

Kryddersnapse.dk

Her ses nogle af mine kryddersnapse, som er sat til lagring!

Foto: LH.