Statsoperaen i Prag

 Når man nu befinder sig i en europæisk storby, der er rig på historie og kultur, og man selv ynder at engagere sig i disse fortællende og følelsesmæssige begreber, så er det vel ikke uden grund, at besøget denne sommer netop faldt ud til fordel for storbyen Prag. Ingen anden hovestad har som denne været i stand til at kunne fastholde sit middelalderlige præg. Strukturen heri er fuldstændig lig hermed.

Ser vi på centrum i byens historie, skiller det arkitektoniske sig ud herfra og viser sig som et stort illustreret opslag af stilarter gennem en 1000 årig periode hugget og formet i granit, hvor byggestilen hovedsageligt udgør den gotiske og barokke.Byens 5 store distrikter blev først i 1784 slået sammen til et stort , og udgør den storby vi kender idag. Og hvis man som jeg og andre med, er udstyret med hangen til at opleve og være nysgerrig i den forbindelse, så er mulighederne store herfor til at udforske byen med bus, bil, tog, og sågar kan man også hyre en hestetrukket karet til en sightseeingtur i byen, eller, som jeg synes er bedst og billigst, at foretage turene til fods.Jeg har tidligere i et indlæg beskrevet min opfattelse af byens mange smukke og flotte stilarter og arkitektoniske bygningsværker, som gør, at byen adskiller sig fra at være interessant, men så afgjort må tilsiges ogå at være ekstravagant! p.g.a. sin kultur og historiemæssige bagrund.

 

På en spadsereture var et af målene at finde et af Prags 3 teatre, som består af Stænderteateret, Statsoperaen samt den store pragtbygning ved Moldaus bred Nationalteateret. De tre opera og skuespilhuse har i langt over 100 år udgjort hjørnestenen i det kulturelle udbud de hver især formidler.De er alle tre lige glamourøse og rig på historie. Og de udøver kunst og kvalitet, som tåler international sammenhæng. Da jeg holder meget af opera og klassisk musik, var det naturligvis Statsoperaen, som der blev fokuseret på, og efter en gåtur opad Wenzelspladsen og videre af et par små gader til venstre og derefter en til højre og for enden af denne sidstnævnte, som stiger en del, fandt vi hvad vi søgte, den ikke ude fra set særlig store bygning Statsoperaen imellem Wilsonovostationen og det gigantiske Nationalmuseet, i bydelen Nove Me'sto. Men som fotoet herunder viser så absolut en seværdig og smuk bygning i neorokoko-stil tegnet af arkitektduoen Felner og Helner fra Wien. PS. Ovennævnte foto tog jeg umiddelbart efter forestillingen, og skal ses i sammenligning med den lille del af en kæmpe bygning, som ses til højre i billedet og som tilhører Nationalmuseet.
Vi stod nu ved billetsalgstedet og betragtede repetoiereoversigten som fortalte, at de selvsamme aften skulle opføre operaen Tosca. Vi har tidligere set denne dejlige opera. Nu er det jo oftest sådan, at opera og ballet opføres samme sted, så vi forespurgte den venlige billetdame, om det var muligt næste dag at kunne overvære balleten Giselle, som da ville blive opført! Og det var det! Så vi fik to rigtig gode pladser på 1 balkon midtfor og talte om, at der nok ikke var eller ville blive udsolgt, når man dagen før en forestilling kunne få sådanne gode pladser, men der blev vores skepsis gjort til skamme, for næste dags aften forinden forestillingen begyndte, var hele salen fyldt inklusive 1-2-3-4 balkonrækker, så det overraskede os jo positivt. Enten var de 2 pladser vi købte på afbud, eller også var det den rare billetdame, som lavede et hurtigt tryllenummer, da hun måske har tænkt, at vi ikke lige p.g.a. sproget hørte til i nabolaget. Så om det stemmer overens med vores tankegang, er vi da hende meget taknemmelig.

 

Den utrolige flotte og mægtige lysekrone, som hænger ned fra midten af loftet inde i salen.

Som altid, når man begiver sig i teatret, er det med en vis forventning til det, man skal se og overvære, så i god tid inden forestillingens begyndelse ankom vi og trådte ind i en foye med en flot udsmykning og fandt derfra vore pladser, som før omtalt var supergode. Jeg havde orienteret mig om operaen, men at den var så overdådig, som tilfældet var, havde jeg ikke på nogen måde forestillet mig! Jeg siger igen, den var fantastisk flot og utroligt smukt udført, med kollossale loftsmalerier, der slyngede sig blandt guldbelagte draperinger og udskæringer af ansigter og figurer hele loftet rundt.Om ikke loftet og de 3 etagere med logerne og balkonerne var guldbelagte, så i hvertfald noget som lignede det.....Det var ganske enkelt helt overdådigt.

1 Balkon midtfor!

Det siges, at balletten Giselle er for balletten, hvad Hamlet er for teatret! Den indeholder ales kærlighed til sin kæreste ven, er så stærk, at hun bliver sindsyg af jalousi og skuffelse over, at han har bedraget hende, så hun kaster sig ud i en vanvittig og medrivende dans, hvor hendes svage hjerte giver op, og hun falder om og dør.

Den angrende synder hjemsøges af anger og tvinges til at danse til sin død. Der er skrevet mange rosende ord og artikler om denne ballet gennem tiden, og jeg er med mit syn på samme fuldstændig enig i disse ord og betragtninger. Giselle er en meget smuk og sensuel ballet, som kædet sammen med intensiterende og smuk musik spillet i dette tilfælde af Statsoperaens orkester gør, at den fuldkommen svarer til det, der siges om balletten.

le ingridienser, og siges at være den ultimative romantiske ballet af tyll og smuk tåspidsdans. Det er en ægte kærlighedshistorie, hvor Gisell

Ovensete billede er som det ses fra afslutningen af ballettenog bifald modtages!

Svanesøen

 Svanesøen, hvilken smuk og fantastisk ballet! af Tchaikovsky, som jeg på det varmeste kan anbefale balletelskere at se. Jeg har tidligere set denne Ballet 3 gange og bliver lige imponeret hvergang! Kan også deles og ses på YouTube, ! NB. Husk at klikke på det lille firkandtede mærke nede i højre side, og se en forstørret udgave af hele denne musiske og dansemæssige dejlige Ballet og på selve videoen!

Prima ballerina

 

Dette foto af den russiske primaballerina Diana Vishneva, som her ses i en smuk og veludført tåkrævende position, tilhører min absolutte balletfavorit.Diana Vishneva er født i Sankt. Petersborg i 1976. Hun uddannede sig på Vaganova Academy of russisk Ballet. Hendes balletevner kom her til udtryk i rigt mål, idet hun scorede balletskolens højeste score i skolens historie. Under hendes sidste år på Vagonova Academy sluttede hun sin uddannelse ved at danse med Marinsky Teater i 1995. Med sin sublime teknik avancerede hun hurtigt i rækkerne, ved allerede i 1996 at blive udnævnt til solodanserinde. Hun fortsatte med at danse hos Marinsky Teater, men optrådte også i forårssæsonen 2003 for American Ballet Teatre, som hun sluttede sig til i 2005, som solodanser.
Diana Vishnevas repertoire omfatter bl.a. følgende balletter: Don Quixote, Romeo og Julie, Tornerose, Svanesøen, Ildfuglen, Giselle og Sleeping Beauty. Tilligemed udfører hun også værker af moderne koreografer, som George Balanchine, William Forsythe og Roland Petit. Berømmelsen har efterhånden ført hende vidt omkring på de store scener, for udover at danse med Marinsky Ballet, har hun gæsteoptrådt med mange kendte balletselskaber, som Bolshoi Ballet, Paris Opera Ballet, Teatro alla Scala Milano og Staatsoper Unter den Linden Berlin og som nævnt American Ballet.
For sine smukke og kunstnerisk veludførte dansepartier har hun modtaget et væld af priser, hvoraf bl.a. kan nævnes: Benois de la Dance 1996, Golden Sofil 1996, prisvinder af Int.- Ballet konkurrence Lausanne 1994, Price of Rusland 2000, Den gyldne Maske 2001, Ballet magasin præmie 2003, modtager af Ruslands gyldne Maske teater præmie 2009. Diana Vishneva er både en smuk og fantastisk Balletdanser, som behersker sine dansetrin med usvigelig sikkerhed.
For balletinteresserede er det muligt at se nogle af hendes fuldendte og trinsikre dansepartier i flere af YouTube Balletvideoerne.

Kgl. udendørs sommerballet

Hvert år drager Den Kongelige ballet ud i det danske sommerland for der at vise nogle uddrag af værker fra nogle af verdens største balletskabere, hvoraf bør nævnes de to største skabere af balletkunst, navnkundige George Balanchine og August Bournonville.
Turneen rundt i landet har bl.a. denne juni måned (2017) tilsmilet flere byer i den sydligere del af landet med Sønderborg, som det sydligste, og som også blev vort nærmeste udgangspunkt til at besøge den smukke by samt overvære Det Kongelige Teaters udendørs balletforestilling. Vejrguderne var os trods alt nådigt stemt, omend et tordenvejr en time før forestillingen skulle begynde bidrog til, at teatrets tekniske mandskab kom på overarbejde i bestræbelserne på at undgå skader på de tekniske installationer m.v. og ikke mindst medvirke til, at dansegulvet på scenen blev tørlagt, så de dygtige professionelle dansere kunne betræde gulvet til aftalt tid, da regnen hurtigt ophørte, og alt derefter forløb som planlagt.
Selve balletforestillingen bestod hovedsageligt af virkelig smukt danset pas de deux`er fra kendte værker som Wilhelm Tell, Rubiner, Coppelia,Tjajkovski pas de deux , Blomsterfesten i Genzano, Diamanter, Napoli. Med koreografi af de to ovennævnte ballethistoriske koryfæer og Svanesøen dog med koreografi af Silja Scandorff og balletmester Nikolaj Hubbe.
Regnvejret med Thors lynende og buldrende hammer tog bestemt ikke modet fra det fremmødte publikum, som til slut fortjent applauderede de dygtige kgl. dansere.