onsdag den 6. oktober 2021

Plácido Domingo - Antología de la Zarzuela

 

Aftenens program, som vi overværede i Verona arena.

Aftenen inden hjemrejsen tog vi bussen fra Garda til Verona arena, hvor jeg som mangeårig fan og beundrer af Plasido Domingo skulle overvære en af hans flere koncerter i arenaen.

Og denne fantastiske og populære verdenstenor skuffede på ingen måde, dertil har hans uendeligt mange performens på alverdens operascener, gennem et langt liv bidraget til, at erobre scenen hvergang i en vanlig og sikker professionel sceneoptræden. Sangmæssigt behersker han sine operaroller til fulde og med stor følsom skuespilkunst i diverse operapartier samt operafilm, som jeg har set bl.a på tidligere DR udsendelser fra The Royal Garden London og diverse videoer. Plasido Domingo er desuden en fortræffelig pianist og dirigent!

Han er en af de mest anerkendte og indflydelsesrige operasangere, og på trods af hans efterhånden relative høje alder kan publikum fortsat opleve ham på alverdens store scener, hvor han fortsætter sin karriere med uformindsket styrke og energi og med en stemme og vitalitet, som er ganske imponerende. Der er ingen, der kan fraviste ham hans titel som verdens mest populære og førende tenor.

Opera i arena di Verona

Hvis man som jeg er til opera og gerne vil se og høre opera udenlands i mit tilfælde Italien, kræver det naturligvis en vis form for planlægning, som eks.vis tid for rejsens afholdelse,indpasning af opera og spilledatoer for de ønskede forestillinger og ikke mindst billetbestilling til ikke blot en operaforestilling, men som ovenviste foto afslører til hele tre af slagsen. Så alene af de nævnte grunde er dette nu i god tid bragt i orden, hvor jeg nu inden da ser frem til at skulle se og opleve opera udendørs under Italiens himmel i juli md. i det berømte antikke romerske Amfiteater i Verona.De to operaer vi skal overvære er komponeret af Giuseppe Verdi, først Nabucco og dernæst Aida, som jeg begge to tidligere har oplevet på danske teaterscener. Den sidste forestilling min kone og jeg skal se er med Placido Domingo i en galaforestilling, som jeg ser meget frem til at skulle overvære.Jeg vil efter mit besøg i arenaen, berette om, hvad jeg oplevede ved at være publikummer til opera i denne berømte antikke arena.


 


Pause fra arena de Verona af Verdi's opera Aida.


 

Kullisse fra arena de Verona af Verd's opera Nabucco.


Slutscenen fra Operaen Nabucco.Her ses bagsiden af oven viste kulisse, som vendte rundt på drejescene! Bagsiden er bygget op som en teatersal, hvor publikum i form af de medvirkende overværer operaenNabucco, som altså er koreograferet som en forestilling i forstillingen. Arenaen, hvor den blev taget i brug som opera- og teaterscene, skete først i 1850 erne, hvor den fremragende akustik var den direkte årsag hertil. Impresarioen Ottone Rovato og tenoren Giovanni Zenatello, satte med deres engagement for alvor fart i operaforestillingerne og d. 10 aug. 1913, havde han premiere med Giuseppe Verdi*s opera Aida og markerede hermed komponistens 100 års dag. Navnkundige musikalske berømtheder, som Pietro Mascagani og min yndlingskomponist Giacomo Puccini var til stede. Sidenhen er mange store operaer blevet opført. som eks.vis Tosca, Madame Butterfly, Carmen, Cavalleria Rusticana, Nabucco, l Pagliacci, Rigoletto. Turandot.
En operarejse kan bestå af flere seværdige og dejlige oplevelser, det kan som i vores tilfælde være besøg på en vingård med vinsmagning af gårdens produkter,og et par dage senere en aftenstur til et ægte italiensk landsted, hvor der serveredes middag og smag på 3 hjemmelavede retter og vin ad-libitum, samt med køb og salg af vine og rigelig med tid til smagning af flere slags super vine. Turen bestod også af nogle dage i et smukt og naturskønt område ved Gardasøen med besøg i de små skønne byer, som Peschiera, Lazise, Garda og Bardolino omkring sig.

Og så turens højdepunkt tre dage med opera i verdensklasse! Første og anden aften Giuseppe Verdis Nabucco og dernæst Aida, begge med flere hundrede medvirkende. Sceneopbygningen og koreografien med de fantastiske flotte lyspåvirkninger fra de medvirkende var ganske overvældende, og som næsten tager pusten fra een. Operaerne er sangmæssigt et kapitel for sig, og lever helt op til hvad ens operaglæde kan ønske sig-----ja og lidt mere end dette! Lydmæssigt helt på højde med hvad der kan præsteres på dette område. Det var bare helt i top !
Som det fremgår af øverste foto, er en meget stor del af arenaen taget i brug som scene, hvilket naturligvis gør, at store forestillinger med mange involverede med fordel kan produceres med kæmpestore flotte kulisser, hvor levende heste og hestevogns kørsel i blandt, lader sig upåvirket fremvise og en baggrundsbelysning, der gør den sceniske opbygning af koreografi fantastisk at overvære og som besøgende fra hele verden sommer efter sommer lader sig overvælde af!

Best Tosca Ever - Kabaivanska Domingo Milnes - Full Movie 22 marts 2015


Denne indspilning af Giacomo Puccinis berømte opera Tosca, har altid i min hang til opera tilhørt en af mine favoritter. Jeg har efterhånden set den flere gange live, sidste gang var i operaen i København, samt ikke mindst denne og en tidligere udsendelse, som blev sendt i TV stort set over hele verden. Puccini, var en mester i at komponere og fremtrylle skøn og iørefaldende musik til hans operaer. Denne opera, har som så mange andre af Pussinis operaer, fejret store triumfer på alverdens operascener. Historien om Tosca, der vil redde sin elskede, oser af jalousi, mord, begær og bedrag. Tilsat Puccinis enestående musik og smukke arier, og der er lagt op til en forestilling i følelsernes tegn. Indgangen til kærlighedstragedien er, Tosca elsker kunstneren Mario Cavaradossi, men efterstræbes af politichefen Scarpia, der hverken går af vejen for justitsmord, bedrageri eller drab for at erobre den smukke kvinde. Scarpias rovdyrsinstinkt og Toscas personlighed tørner sammen med katastrofale konsekvenser til følge.Videoen herover, er filmet i en optagelse fra Rom og udspilles i tre akter.Conductet ved Bruno Bartoletti.
Direkte ved Gianfranco De Bosio. Hovedpartierne synges og spilles af Raina Kabiavanska som Tosca. Placido Domingo i rollen som maleren Cavaradossi og Sherrill Milnes, som Scarpia.Musikken udføres af New Philharmonia orhestra. Kilde:Det kgl. Teaters nyhedsbrevVideo: Youtube. 

PL'ACIDO DOMINGO ! The King of Opera

 

Overskriften er i fuld harmoni med denne operastjerne, som verden over har glædet mange operafans.


Det er med stor glæde, at jeg igennem Aalborg Kongres &; Kulturcenters nyhedsbrev har modtaget nyheden om, at mit store idol igennem mange år verdenstenoren Pl'acido Domingo kommer til byen og giver koncert i Aalborgs nye flotte musikhus på havnefronten, også at jeg med stor glæde må få lov parallelt sammen med anden form for annoncering at viderebringe denne kunstneriske operaoplevelse her på min blog! Jeg tror, jeg med rette har lov at sige, at mit kendskab til denne gudbenåede opera stjerne skete længe før de Tre Tenorer opstod. Mit kendskab til ham fik jeg gennem hans fantastiske optrædener på The Royal National Opera House i London, hvor han en overgang ved en forestilling satte verdensrekord, ved at modtage det længstvarende bifald fra publikum. Jeg har fra mine mange år i Aalborg haft mange store opera-, skuespil- og balletoplevelser i netop ovennævnte kongres og kulturcenter og forespurgte da på et tidspunkt AKKC om muligheden for at forsøge at få Domingo til byen, som dengang desværre ikke var muligt af grunde, jeg kender, men som nu gudskelov i samarbejde med Musikkens Hus er blevet en realitet, til stor fornøjelse for Aalborg og de mange operaelskere i hele Nordjylland m.m.Dem, der så ikke har oplevet Pl'acido Domingo live, kan så lade sig begejstre over hans operafilm, TV koncerter, hans dejlige opera og musikvideoer og de mange CDer han har indspillet i sin karriere.

Jeg har i tidligere indlæg her på min blog givet udtryk for min begejstring for Domingos fantastiske sang- og operafortolkninger, og jeg har altid i min optik haft ham, som værende den største i faget ud fra tre ting - Han er en enorm sangbegavelse, han dirigerer ind i mellem store orkestre ved operapremierer m.v. som jeg for nogle år siden bemærkede i Rom, hvor han dirigerede en opera med bl.a. sin italienske opera kollega Luciano Pavarotti og derudover spiller han også selv klaver / flygel. Så ingen tvivl om, at han er en fantastisk kulturformidler og en begavelse, som verdens store operascener forlængst har kunnet glæde sig over igennem hans mange store operaforestillinger af enhver art.Dem, der så ikke har oplevet Pl'acido Domingo live, kan så lade sig begejstre over hans operafilm, TV koncerter, hans dejlige opera og musikvideoer og de mange CDer han har indspillet i sin karriere.

Koncerten blev desværre aflyst p.g.a. personlige årsager, men Domingo vente senere tilbage og gav koncert i byens nye musikhus!
19 aug.2014




The Lion King og Phantom of the opera.

 


Hvorfor nu denne overskrift! Jo det er såmænd da ganske ligetil, hvis du elsker at se og opleve teater, og hvis det ellers er menneskeligt mulig i hvert tilfælde at rejse til og fra, for at kunne se og overvære lige netop den og den forestilling, som igennem de senere år er blevet kendt og berømmet over hele kloden, og som for det meste opsættes på de store teaterscener rundt om i verden. Jeg vil undlade at berette om tidligere forestillinger, som jeg med stor glæde har overværet ved at krydse andre grænser, men kun forholde mig til, hvad overskriften indeholder.


Det har vist sig efterhånden gennem flere år, at mange nye musicalopsætninger, hvoraf enkelte er produceret udfra kendte og populære film, bøger og historier, og som er blevet kæmpesucesser og publikumsmagneter over hele verden. Man oplever, at de teatre, som har givet sig i kast med en opsætning af en berømt forestilling, kan melde udsolgt i op til flere år, på grund af den enorme interresse, teateret og forestillingen oppebærer.Ovennævnte ord og bemærkninger ligger så absolut til grund for min og min families ønske om at besøge storbyen Hamborg. Da vi i vores viden er bekendtgjort med, at Teater im Hafen igennem længere tid, og med store oplyste neonbogstaver på facaden oplyser os om de i øjeblikket spiller og viser Disneys muscical DER KÔNIG DER LÔWEN.
At være teatergænger i et andet land er absolut uden det store besvær. Da man jo oftest i god tid inden da, har købt billetter samt udset og bemærket sig, hvor teateret befinder sig. Men hvis man nu er så heldig som jeg i dette tilfælde, at have en tysk svigersøn, går det jo en hel del nemmere. Han havde sørget for reservering af bord på en brasiliansk restaurant tæt på afgangen til færgen, som skulle sejle os over til teateret, som ligger på modsatte side, en anelse hævet over havnen, og som giver et meget smukt udsyn, når man i mørket sejler frem imod det, og man kan ikke undgå at bemærke det kæmpestore løvehoved, der er opsat på teaterbygningen og oplyst, og som kan ses meget langt derfra.Selve handlingen i musicallen er jo den klassiske. Det er en stor dag på kongesletten, da løveungen Simba bliver født, og som med tiden skal overtage sin fars, Mufasas trone og være "Løvernes konge"! Undtagen Scar Mufasas lumske bror som gerne selv vil overtage tronen. Tiden går, og Simba lærer at tage ansvar og får kloge ord af bavianen Rafiki og leger med vennen Nala. En dag er Mufasas pludselg forsvundet,og den lumske farbror Scar overtager i et snuptag tronen. Simba tvinges til at flygte langt væk, her møder han Timon og Pumba, som bliver hans nye venner. Med tiden vender han tilbage for at indtage sin plads som den rigtige konge...og det går bestemt ikke stille af sig! Altsammen krydret med stor skuespilkunst, flotte kulisser og smuk farvepragt samt skøn musik gør, at denne forestilling klart hører til blandt giganterne i genren.
Efter et par dages ferie i Tyskland, kørte min familie og jeg over grænsen for at tage et smut til København. Ikke så meget for dennegang at gøre familiebeøg, men for at overvære Musicalen PHANTOM OF THE OPERA som aldeles og helt klart er og forbliver min yndligsmusical. Nogle, har jeg bemærket, har set den ni og elleve gange og nogle sikkert flere gange. Jeg må nøjes med beskedne tre gange, første gang var i Skotland, hvor den var opsat i en specialopsætning i Edinbourg. Anden gang i København og tredie gang også København. Og som gangen før også på
Det Ny Teater.
For mig er der noget spcielt ved denne musical som gør, at den fra første gang jeg hørte om den og lyttede til dens musik, som jeg elsker og holder meget af, og til den førnævnte første gang, jeg overværede den betog mig så meget, at den i min termologi er forblevet som det smukkeste eksempel på en musical, der har så meget at byde på i form af meget smuk vidunderlig musik, stor skuespilkunst forbundet med en pragtfuld tragikomisk-romantisk handling, og altid i flot-flot opsætning, overdådige kostumer og med tekniske raffinementer i særklasse. Jeg ønsker ikke med min blog at undlade at nævne, at det nu er anden gang jeg har lyttet til og overværet fantomet i skikkelse af
Flemming Enevold. Begge gange har han spillet, sunget og virket fantastisk, og er ganske enkelt som jeg vurderer det af stor vital betydning i denne rolle, som han oprindeligt skabte og fortjent tidligere modtog en Reumertstatuette for. Fremhæves skal også Mia Karlson i rollen som den yndige uskyldige sangfugl Christine, og som spiller fornemt flot op til Enevold. Nævnes skal også Thomas Kofod, Steen Springborg og Morten Staugaard.
Jo så sandt som Christine i musicalen synger THE PHANTOM OF THE OPERA IS HERE -INSIDE MY HEAD! Det har hun bestemt og aldeles ret i!


Skal ses og opleves

 


I følge Det NyTeatert's tilsendte nyhedsbrev, foregår der en intenst travlhed med opsætningen af Disney's berømte musical, som teksten ovenfor angiver, eller måske bedre kendt under navnet Skønheden og Udyret!Musicalen havde premiere med glade anmeldere den 18 september med Maria Lucia, Tomas Ambt Kofod og Preben Kristensen m.fl. usik af Alan Menken, der har modtaget i alt syv Golden Globes, otte Oscars, 11 Grammy Awards samt et utal af andre internationale anerkendelser. Musicaludgaven af The Little Mermaid havde premiere på Broadway i 2008, og 20. marts 2014 får hans seneste musicalværk Aladdin: Broadway’s New Musical Comedy” premiere på Broadway.Dejligt vi har et teater, som giver os rig mulighed for, at kunne se og opleve de kendte og berømte musicals, som der globalt set spildes år efter år i mange lande og begejstrer og medriver sit publikum. Jeg selv besøger gerne teateret og nyder hver gang, at opleve teaterets dygtige og professionelle musical opsætninger og glæder mig til at skulle overvære denne musical, sMusikken er af Alan Menken, som har skrevet musik til nogle af de største internationale teatersucceser, bl.a. Little Shop of Horrors, A Christmas Carol, King David og The Hunchback of Notre Dame. Film som The Little Mermaid, Aladdin, Hercules, Beauty and the Beast og Pocahontas har alle musik af Alan Menken, der har modtaget i alt syv Golden Globes, otte Oscars, 11 Grammy Awards samt et utal af andre internationale anerkendelser. Musicaludgaven af The Little Mermaid havde premiere på Broadway i 2008, og 20. marts 2014 får hans seneste musicalværk Aladdin: Broadway’s New Musical Comedy” premiere på Broadway.Dejligt vi har et teater, som giver os rig mulighed for, at kunne se og opleve de kendte og berømte musicals, som der globalt set spildes år efter år i mange lande og begejstrer og medriver sit publikum. Jeg selv besøger gerne teateret og nyder hver gang, at opleve teaterets dygtige og professionelle musical opsætninger og glæder mig til at skulle overvære denne musical, som teateret tidligere har haft så stor succes med at opføre!

The Phantom of the Opera // Love Never Dies

Det Ny Teater København.

Denne musical af Andrew Lloyd Webber har han komponeret, som en opfølger til hans berømte musical Phantom of The Opera, som siden premieren i London for flere år siden og derefter på alverdens teaterscener, har begejstret teaterpublikummer verden over p.g.a. af sin fantastiske opsætning og handling såvel som skøn og betagende musik, som kan høres igen - igen.
Denne musikskaber af musicals med dertil hørende fængslende og ørehængende musik, har for længst sendt ham i verdensberømmelsens stjernelys. Musicals som ovenfor nævnte samt eks. vis Cats, Evita, Jesus Christ, Superstar, Joseph og før da komponerede han et rekviem, for øvrigt for første og eneste gang, men som også blev opført verden over og berømmelsen steg i takt hermed. Musikværket nåede også at blive fremført i Københavns Domkirke, under overværelse af Dronning Ingrid.
Love Never Dies må vel anses som værende hans foreløbige sidste komposition af denne musicalgenre indtil videre.Som fan af denne musikform, havde jeg set frem til at se denne Musical " Love never Dies " i efteråret 2012 ved et besøg i London, men desværre havde ingen af de mange teatre i byen denne på deres repertoire, som ellers havde været det tidligere, men alternative muligheder herfor ved at se teater findes jo overalt i London, så alligevel nød vi et par aftener i træk to fantastiske forestillinger i byen, som jeg tidligere har beskrevet om her på min blog.Overrasket og glædeligt var det så senere på året at erfare, at Det Ny Teater i København skulle opføre Love never Dies i slutningen af 2012 og første del af 2013, så ønsket kunne nu blive virkelighed. Billetter blev reserveret og vi " drønede" ned fra sommerhuset i Sverige, som vi i mellemtiden havde været i, og begav os mod Det ny teater, som ligger en anelse tilbagetrukket fra Vesterbrogade. Teatret er en fin gammel bygning fra år 1908, som, når man befinder sig i bygningen, fornemmer den intense atmosfære af teaterkultur, der gennem tiden har udspillet sig her. Dette skønne gamle / Ny Teater er absolut en oplevelse værd.
Nu til selve forestillingen. Love Never Dies havde verdenspremiere i London i 2010, og har indtil nu kun været spillet i tre lande bl.a. I Australien, hvor den blev en fantastisk publikum og anmelder rost forestilling. De to øvrige lande er foruden London også Danmark. Da forestillingen som den eneste iscenesatte i verden på dette tidspunkt gennem medierne mv. blev kendt, bidrog det hermed til, at teatergæster fra store dele af verden besøgte og overværede forestillingen.
Til Teatrets ære tjener det, at fremtidige forestillinger rundt om i verden vil blive i lighed med Det Ny Teaters
scenografiske opsætning.