2011 Hovedstaden i Tjekkiet

 

 I juni måned dette år 2011 besøgte min hustru og jeg igen kulturbyen Prag, som vi også har gjort et par gange tidligere med nogle års mellemrum. Byen benævnes også "den gyldne stad " og kan i sandhedhedens interesse, for eventuelle første gangs besøgende, bekræfte, at denne omskrivning af navnet svarer helt og aldeles til den flotte kulturoplevelse man får ved at færdes rundt i byen, og besigtige de mange smukke kulturhistoriske bygninger, som kun kan imponere med de mange arkitektoniske byggestile, som de er opført med gennem tiderne. Især hvis man befinder sig på højderyggen af den venstre bred af floden Moldau på vej til eksempelvis ,Prazsky rad, Prags borg, som er bolig for den til enhver tid siddende statspræsident. Herfra kan man se og betragte store dele af byen og seværdigheder, hvor mange gyldne spir, kupler og tårne rager op og frembyder et utroligt flot syn.

Selve Prags borg- er et vartegn i topklassen. Et af den nationale histories brændpunkter og tilligemed en enestående kunstskat, som årligt besøges af tusindvis af mennesker fra hele verden. Omkring år 1000 påbegyndtes opførelsen af den første borg af træ. Her har størstedelen af Tjekkiets historie udspillet sig på Hradcanyhøjen. At se og opleve dette byggestil.

 

 

Prazsky-rad = Prags borgFoto Gogle

Efter lang, men smuk spadseretur gennem stor park på nævnte højderyg langs Moldau samt veloverstået besøg kan man forlade borgen af en velplaceret bred trappe ned langs borgsiden, til man forneden af denne atter møde flotte bygninger langs de små og ofte smalle gader, hvoraf en fører ned og hen mod verdensberømte Karlsbroen, som påbegyndtes i 1357. Dette er et yndet sted at promenere foran og langs de 30 barokke helgenstatuer,som pryder hver side af broen. Broen er 520 m lang og 10 m bred, og med sine 16 buer forbinder den bydelene Stare'Mesto og Mala' Strana. Bygningsværket, som forlængst er forbeholdt de gående og i de senere år løbende bliver restaureret, kan takke alle'en af de voluminøse statuer for den særlige magi, der hviler over broen.

Den historiske smukke rådhusplads med berømte Teyn- kirken i baggrunden.
Efter en oplevelsesrig dag finder man sit hotel og hviler ud til næste dags begivenheder, hvor vi vælger et par kirkebesøg, som indeholder utrolige og fantastiske væg- og loftsmalerier, samt meget rig på kunstneriske udsmykninger af enhver art. Efter kortere visit der, finder vi restaurant Svejk, hvor vi indtager Løjtnantens grillede ben med et godt stort krus øl til.
Vi befinder os nu efter lidt tid på berømte Rådhuspladsen (Staromestske na'me'sti) .Mere præcist i hjertet af Prag Her opleves det fantastiske rådhusur, som hver time trækker massevis af tilskuere ti,l for at se, hvad som sker når uret sætter igang og afsluttes med trompetsolo fra toppen af det 60 m høje rådhustårn.På denne kendte plads står opført en af Prags mest markante gotiske kirker Teyn-kirken, (Bemærk den i baggrunden) den byggedes i anden halvdel af det 14 århundrede. Efter den store bybrand i 1679 genopbyggedes kirken i den barokstil, som den fremtoner med i dag.Alterbillederne er udført af Karel Skreta. Men for vi danskere er gravmælet for astronomen Tycho Brahe nok det, som har størst interesse at bemærke. Går vi udenfor og ser skråt mod højre, ser vi den smukke og meget imponerende Nikolajkirke,som symboliserer den katolske kirkes tidligere overherredømme. Den blev påbegyndt i tidlig gotisk tid, men senere ændret omkring 1730 erne af utrættelige Killian Ignaz Dientzenhofer til den senbarokke form, vi ser idag. Indgangspartiet, der vender mod pladsen, er dekoreret med skulpturer, og inde i kirkerummet er den overdådigt udsmykket med kunst og enorme væg- og loftsmalerier, der næsten tager vejret fra en. Som det er skik og brug i Prags kirker, kan man opleve koncerter og lytte til musik, mens man imponeres over den flotte og smukke udsmykning overalt i kirken fortrinsvis med musik fra barokken og Mozarts tid

Den meget dekorative og udsmykkede kuppel Nikkolaj Kirke hvorfra den enorme guldkrone, som ses på fotoet hænger ned fra.

D

At slentre rundt i Prags gader er bestemt en oplevelse. Man kan simpelthen ikke undgå at blive begejsteret eller måske nærmere fasineret af dette kollosale bygningsmæssige og arkitektoniske billede, man møder overalt. Når man spadserer gennem de mange smukke gader og fortove, kan man ikke undgå at bemærke brostenene, der som et tæppe i alle mulige mønstre, farver og størrelser er nedlagt i disse fortove m.m. Man må så absolut i erkendelse heraf beundre og imponeres over de ikke bare dygtige, men fantastiske dygtige arkitekter og håndværkere, som hver især har sat sit præg på byen Prag gennem deres beundringsværdige formåen af kulturhistoriske bygninger op gennem tiden. Derfor strømmer turister og besøgende til byen i tusindevis for at opleve, beundre og lade sig imponere af det de ser, og den kulturarv disse bygningsmestere har afstedkommet. 

Nationalmuseum. Mange gader i byen har som alle andre steder i verden kendte og ukendte navne, men en gade springer særligt i hukommelsen, nemlig den berømte Wenzelspladsen ( v'aclavske' namesti), hvis historie går 675 år tilbage og blev grundlagt af Karl 1V i området Nove' me'sto. Denne 700 m lange og 60 m brede "boulevard" har op igennem tiden opnået en berømmelse, der rækker det meste af verden rundt! Pladsen har siden den først kendte revolution i 1848, hvor revolutionærerne forsamlede sig her, været regelmæssigt centrum for samfundsomvæltninger. Her jublede og fejredes i 1918 republikkens uafhængihed, og i 1937 blev deres første præsident T. G. Masaryk fulgt til graven herfra. I 1948 blev kommunistlederen Klement Gottwald tiljublet. Siden skete det, som hele verden sikkert erindrer den dag i dag i1989 hvor navnkundige forfatter Va'clav Havel og Alexander Dubc'ek proklamerede kommunismens afslutning.
Man må helt erkende, at denne brede og flotte"boulevard" gør indtryk på en. Ikke bare den nyere nationale historie, men også, at det er et yndet sted at shoppe. I sydøstlig retning forenden af pladsen bemærker man straks den enorme kæmpebygning, som viser sig at være Nationalmuseet. Alene dens størrelse gør indtryk. Foran museet står en kæmpe ridderstatue af den hellige Vaclav. Som sikkert mange husker, var det for foden af denne, at den unge student Jan Palach i 1969 brændte sig selv ihjel i protest mod besættelsmagten.Desuden findes der også her en række smukke og arkitektoniske perler inden for klassisk modernisme.Meget andet af kulturmæssig art kunne bestemt tilføres dette indlæg! men det vil jeg gerne overlade til enhver selv at bedømme ved selv at besøge denne fantastiske flotte by.

Kilde: turen går til PragFotos: LH.

Alvastra Klosterruin.

 

 

I min interesse for at "forske" lidt i den hellige Birgitte af Vadstena har jeg flere gange stødt på navnet Alvastra, uden dog at hæfte mig mere ved det, men så læste jeg på et tidspunkt, at Birgitte skulle have boet og levet der i en kortere periode sammen med sin mand Ulf.

Så det vakte min nysgerrighed for at se og vide noget mere om dette ægteskab mellem Birgitte og hendes mand, især om hvem hendes mand egentlig var?. Der findes, såvidt jeg kan fornemme,.ikke ret meget historisk materiale, som kan berette noget mere om denne person. Men jeg har kunnet finde frem til, at han var søn af Ridderen Gudmar Gudmarsson og hans mor hed Margreta Ulfsdotter, som boede på gården Ulvåsa i Østergötland.

 

I 1316 tallet indgik den unge og endnu umyndige 18 årige Ulf ægteskab med den purunge og ikke helt uvillige 13 årige Birgitte Birgesdotter. Efter den kirkelige handling og vielse bosætter de sig også på Ulvåsa, som havde format til at være et gods i Ekebyborna sogn, hvor hun i de omkring de ca. 20 år, de bor der føder hele 8 børn delt mellem 4 piger og 4 drenge, samt lever sandsynligvis et lykkeligt og problemfrit liv der.

I året 1320 bliver Ulf udnævnt til ridder og tildeles også titlen lagmand i Närke, som han varetager i perioden 1328-1330. 9 år senere altså i året 1339 bliver han også udnævnt som rigsråd 41 år gammel.

Både Birgitte og Ulf var meget troende, og sammen foretog de flere rejser til kendte hellige steder, som i året 1340 til Norge for at bese Olof den helliges grav i Nidaros. Året efter foretog de en længere rejse, som strakte sig over ca. 2 år, til byen Santiago de Compostela i Spanien, hvor de besøgte St. Jakobs grav.

I året 1344 begiver de sig på hjemrejsen, og under denne bliver Ulf alvorligt syg og efter den lange og strabasserende rejse hjem til Sverige, flyttede de til Alvastra kloster og bosatte sig der. Ulf kom sig dog aldrig over sin sygdom, og året efter døde han i klosteret, hvor han også blev begravet.

Efter hans død levede Birgitte i streng askese sammen med de yngste af børnene i Alvastra, og her modtog og nedskrev hun nogle af sine 700 åbenbaringer.

Klosterets kirkerum. Bag muren til venstre findes Ulf Gudmarsson,s gravsten.

Der var skuespil om aftenen,derfor trappen som ses

Da jeg er så heldig ofte at feriere i landsdelen Østergötland i Sverige, og ikke har så forfærdelig langt til Alvastra, besluttede jeg, på et tidspunkt af seneste ferie, at ville besøge stedet, hvor disse historiske begivenheder har fundet sted! En dejlig solskinsdag kørte vi ad snoede veje mod en lidt større by, som hedder Ødeshøj, hvor vi gjorde ophold tæt på byens kirke, som vi naturligvis besøgte, og som vi altid gør, når muligheden herfor er tilstede.... Kirken var i sin tid blevet anlagt på om ikke en bakke, så dog en stigning midt i byen, hvorfra kirken med sit tårn ser flot og indbydende ud, og som kan ses fra flere vinkler, uanset hvor man befinder sig i byen. Kirkens interiør var ikke prangende, men ganske almindeligt i sin udformning, som er typisk for sognekirker af den størrelse, men som altid med de nuancer og forskelle, der deler dem, er det altid interessant og givende at besøge disse ofte meget gamle og smukke kirker.

 Skilt og tekst vedr. gravstenen herunder.

Midt i byen stod et vejskilt, som pegede med og mod turens mål Alvastra, som vi fandt lidt længere fremme. Selve klosterruinen ligger gemt lidt af vejen, men absolut nem at finde i et pænt åbent svenskt landskab. At bevæge sig rundt i den, synes jeg, meget smukke ruin, som med sine tilbageværende, sammenfaldne og ødelagte mure giver sanserne perspektiv og kan for øjet fremstå som flotte abstrakte formationer. Det var ihvertfald for mig en meget stor oplevelse at besøge og besigtige.Ved at vandre rundt og få indtryk blandt disse ældgamle og historiske mure stod jeg pludselig over for det, som var dette indlæg og turens formål den hellige Birgittes ægtemand Ulf Gudmarsson,s gravsten, som sammen med besøget i Alvatra kloster ruin, var denne dags solbeskinnede højdepunkt
Efterskrift! Ved reformationen blev klosterets ejendomme konfiskeret af den svenske krone; og i sidste halvdel af 1500 tallet blev der hentet sten fra klosterbygningen, som blev brugt til opførelsen af Vadstena slot og Veningborg på øen Visingsø.
http://youtu.be/-mLAs25O94g . Se Video om klosteret!

Dec. 2012. En anderledes nytårsaften

Sommerhuset iklædt vinterdragt 2012-2013

 Da 2012 blev til 2013 -

havde min familie og undertegnede forlængst besluttet inden da, at det kunne være hyggeligt, som så meget andet, at forlade sin bopæl med de trygge og varme rammer, som man færdes iblandt til dagligt, til i bogstaveligste forstand at overskride sine grænser og på den måde forlade sit hjemland, og derved på en ny og anden måde at opleve denne årets sidste aften, der med et enkelt timeslag forvandler sig på godt og ondt fra det gamle år til et nyt og forhåbentlig godt og lykkebringende fredfyldt år!

Mange familier tror jeg bestemt, har det lidt på samme måde. Det fremgår det jo helt klart af ved at betragte travlheden i lufthavne og banegårde, hvoraf mange, hvis de bliver spurgt, svarer, at de har pakket jul og nytåret ind og gemt det af vejen, for nogles vedkommende for første gang, og andre for anden eller flere ganges vedkommende. Flertallet, som trods alt hylder at fejre den fordumsforbundne og traditionelle højtid på, fatter jo nok ikke en "Nisse" deraf, men tider skifter som bekendt, og moderne tider forestår.

Globaliseringen har forlængst gjort det muligt at bevæge sig hurtigt og på flere måder rundt omkring i verden, som man får bekræftet ved at nærstudere rejsebureauernes kataloger, hvor det vrimler med gode tilbud vinter som sommer. Og mange mennesker orker simpelthen ikke at stå igennem December måneds hæsblæsende trængsel og alarm, men foretrækker eks.vis

Og netop det tror jeg, sammenholdt med, at julehøjtiden falder i sidste del af kalenderåret, gør, at mange forlader den kommercielle, mørke og på mange måder travle og stressende tid op mod julen, ved at søge til varmere og lysere himmelstrøg under rolige og afslappende former for de flestes vedkommende.

Det var nu godtnok ikke lige varmen og de lokkende hvide strande der var årsag til, at familien og jeg valgte at minimere nogle af de hyggelige juledage i julelampens skær, til fordel for at besøge vores sommerhus i Sverige, hvor sneen forlængst var faldet og lå som en knasende hvid dyne ved at gå på den, og det modsatte af varmen fornemmede man hurtigt var kulden. Men det skal siges, at vi lang tid forinden og med min udenlandske svigersøn som foregangsmand, havde fastlagt, hvis ellers vejret artede sig vel, at køre dertil, og som noget nyt fejre nytårets komme på denne måde.

At bevæge sig rundt i de svenske skove og de små byer uden for sæsonen ved vintertide er bestemt en modpol til sommerens langt mere aktive foretagsomheder, men så absolut en oplevelse værd. Ingen gadelys ses på lang afstand, så når mørket har sænket sig over os, er der virkelig bælgmørkt, og hvis man befinder sig et sted eller bevæger sig udenfor og lader blikket glide op mod himlen, kan man der under gunstige vejrforhold betragte en fantastisk nattehimmel med div. stjernebilleder og millioner af stjerner, som på ingen måde bliver spoleret af kunstigt lys fra vores omgivelser, men fremvises helt extraordinært på den oplyste himmel.

Ellers blev dagene brugt aktivt i form af vandreture i naturen, til kælketure med børnebørnene, og skiene blev også benyttet til stor moro for dem med videoen i hånden.

Selve nytårsaften er den eneste af den slags, jeg har oplevet stort set uden bulder og brag. En lidt underlig og speciel fornemmelse at befinde sig en nytårsaften i et svensk sommerhusområde, gemt mellem sø og skov, omgivet af mørke og stilhed, som kun denne nytårsrnat blev afbrudt af tre mindre affyrede raketter da vi skiftede 2012 ud til fordel for 2013

Og hvad kan man så sammenfatte ud af dette--Joooe, det var da bestemt en ny og anderledes måde at fejre årskiftet på, samværet med børn og børnebørn, og øvrige familie under hyggelige former foran den åbne pejs, hvor brændeknuderne ved ildens hjælp varmede og knitrede og fremdrog en lun og skøn atmosfære, som bidrog til, at hver dag hen mod årets sidste dag blev en hyggelig oplevelse, og denne den sidste dag og aften i det gamle år, blev på alle måder en anderledes rolig og bemærkelsværdig aften end det hidtil kendte ! men absolut også en dejlig oplevelse at være med til og erfare.