fredag den 10. september 2021

Starup Kirke med sine flotte kalkmalerier m.m 9. Febr. 2015

Jeg har tidligere i et indlæg skrevet om " Kirkerne set fra mit vindue ", som jeg dagligt kunne se og opleve fra min dengang første bolig i den smukke by Haderslev. Dette look er af flyttemæssige årsager nu ikke længere muligt, som jeg vil komme tilbage til. Jeg har nu for kun tre måneder siden forladt denne gamle historiske by til fordel for den lille by Starup, som geografisk befinder sig kun tre km. fra selve byskiltet med teksten Haderslev. En motionstur dertil gøres på kun 35-40 minutter og en cykeltur på ca.10 min. og i bil naturligvis endnu mindre, så afstanden afskrækker bestemt ikke mellem de to byer, som tilligemed i de nye omgivelser er en behagelig oplevelse at være en del af og personligt synes meget godt om. Den lille landsby, som vi nu har slået os ned i er satellitby til Haderslev og indlemmet i denne kommune og tilhører Region Syddanmark

Sønder Starup, som byen også benævnes med sine 2489 indbyggere (2014), er en by, der de senere år har forandret sig meget, ved at mange nye huse især i den sydlige del af byen er kommet til. Byen har sin egen idrætsforening med gode idrætsfaciliteter at byde på. Skoler og børnehaver, supermarked, initiativrige borgere, som årligt, har jeg bemærket, sørger for, at en byfest med et stort varieret program kan afholdes.

Er man som vi, som min kone og jeg, til motionsture i området, findes der masser af stier og veje dertil, som kan benyttes uhindret fra den øvrige trafik. Og vil man opleve yderligere, er der som tidligere nævnt kun 3 km til Haderslev og denne bys seværdigheder. Vil man vinter som sommer nyde en strandtur langs Lillebælt er der kun 12 km til Aarøsund, hvor man mod billet kan nyde en kort sejltur over til selve øen Aarø.



Starup Kirke.

En landsby med respekt for sig selv har naturligvis en smuk gammel kirke. Og Starup er bestemt ikke en undtagelse i den forbindelse, og det selv om kirken fra tidernes morgen har gennemgået flere bygningsmæssige forandringer. Kirken menes dateret tilbage til år 1100 og skulle også ifølge dateringer være Sønderjyllands ældste kirke og kan rose sig ved at være den eneste frådstenskirke og samtidig med også eneste treskibede landsbykirke.

Kirken blev altså udfra arkæologers udgravninger og fund af byggerester, affald, ovne og ildsteder dateret til at været påbegyndt omkring 1100 tallet. Disse udgravninger og fund har også vist, at der i området har været en større handels- og beboelsesplads, som har tiltrukket håndværkere og handelsfolk fra nær og fjern, der i sommertiden valfartede til området. Stedet har været tæt befolket og vidner om stor folkelig aktivitet udfra Haderslev Museums fund i området. Kirkens beliggenhed i relation til selve byen har undrAet mange og givet anledning til mange diskussioner, men nogen forklaring hertil kom ved de ovennævnte fund. Kirken er opført meget nær ved bredden til Haderslev fjord, hvor den med sine frådstensmure og lidt ydmyge og dværgagtige tårn, gør den lidt udsædvanlig, men altså dog en rigtig treskibet basilika med de store højkirkevinduer over sideskibenes tage. Det omtalte tårn bygget i munkesten fik kirken først i 1450 og blev kun bygget med to stokværk, som derved er årsag til, at murkronen er lavere end skibets tagryg, og derfor af den grund skaber det lidt særlige autentiske og synsmæssige forhold.

 

Starup Hede, hvor Haderslev fjord løber forbi i baggrunden ogvidere ud i Lillebælt.

Besøges kirken og dens omgivelser, er det at anbefale en spadseretur ind i det naturfredede område Starup Hede umiddelbart vest for kirken, som har en storslået udsigt fra en bakkekam, kaldet bjerget, så langt øjet rækker. Fra kirken og dertil passeres den smukke gamle stråtagsbygning, som er identisk med Starup Præstegård. Den ligger smukt tilbagetrukket i kort afstand fra Haderslev fjord i og med de fredede områder.

Bevæger man sig ind i kirken overvældes man straks af kirkens udsmykning af kalkmalerier. En malerkunst, som er blevet udført af maleren A. Wilkens, som under restaureringen i 1908 - 18 fandt sparsomme spor af kalkmalerier, men kun i apsis. Han havde tidligere restaureret Hviding kirke og fundet tilsvarende rester, som han brugte som retningslinie for dekorationen i Starup kirke. Og med stor hjælp fra disse kopier fra Hviding kirke, blev de fundne kalkmalerier rekonstrueret i Starup i 1917. Wilkens fortsatte derefter med at male illustrationer udfra biblen i kor og skib. I koret ses motiver fra Jesu korsfæstelse og opstandelse.

Besøges kirken og dens omgivelser, er det at anbefale en spadseretur ind i det naturfredede område Starup Hede umiddelbart vest for kirken, som har en storslået udsigt fra en bakkekam, kaldet bjerget, så langt øjet rækker. Fra kirken og dertil passeres den smukke gamle stråtagsbygning, som er identisk med Starup Præstegård. Den ligger smukt tilbagetrukket i kort afstand fra Haderslev fjord i og med de fredede områder.

Bevæger man sig ind i kirken overvældes man straks af kirkens udsmykning af kalkmalerier. En malerkunst, som er blevet udført af maleren A. Wilkens, som under restaureringen i 1908 - 18 fandt sparsomme spor af kalkmalerier, men kun i apsis. Han havde tidligere restaureret Hviding kirke og fundet tilsvarende rester, som han brugte som retningslinie for dekorationen i Starup kirke. Og med stor hjælp fra disse kopier fra Hviding kirke, blev de fundne kalkmalerier rekonstrueret i Starup i 1917. Wilkens fortsatte derefter med at male illustrationer udfra biblen i kor og skib. I koret ses motiver fra Jesu korsfæstelse og opstandelse.

Starup Præstegård


Alterbordet gjort i frådsten.

Triumfvæggen med " Nadveren "


Midterskibet set mod kor og alter.


Apsis, koret og prædikestolen.

Moses med lovens tavler !

For og imod PEBERSPRAY ! Febr.05. 2015

 

Tages der udgangspunkt i hændelserne nytårsaften 2015, som gennem Tv medierne gik viralt verden over i forbindelse med urolighederne på pladsen foran Kölns Domkirke, som afstedkom, at mange unge kvinder på flere måder blev forulempet intimt mod deres vilje af uvidende og måske også bedrevidende udenlandske personers mangel på pli og empati, der af grunde kunne skyldes diverse kultur- og religionsforskelle. Begreber som er essentielle i vores europæiske kulturform. Og det uanset i hvilken tilstand, den enkelte befinder sig.


Denne aftens festlige indslag var som altid at fejre det nye års tilblivelse med bragende ildkugler i alskens farver, som fra diverse nytårsraketter eksploderede på nattehimlen tillige med masser af anden form for fyrværkeri, som mange hundrede mennesker forventningsfulde og traditionsmæssigt var mødt frem til at overvære.


Ulykkeligvis fik denne årets sidste aften foran den berømte og enorme tyske Domkirke et umoralsk, trist og meget beklageligt udfald, som nyhedsmedierne i tiden derefter har vist og berettet os om. Min blog tager ikke stilling til det politiske i denne kedelige sag såsom, hvad der manglede og hvad, der skulle have været gjort for at undgå disse usmagelige sexrelaterede angreb på de mange uskyldige kvinder, som det gik ud over. Men jeg følger nøje diskussionen vedrørende pigers tilladelse til ved lignende overfald at kunne gøre brug af Peberspray, som jo bekendt ikke kan købes legalt her i landet, og dermed også er ulovligt at indføre, men som ellers nemt kan købes i grænseboderne i Tyskland, hvor de handles i stor stil til især danskere, der med det i hænde risikerer bødekrav på kr. 1400 samt kr. 3000 ved konfiskering på åben gade og ved brug, som sidestilles med vold, idet en Peberspray iflg. loven betragtes som et våben, og derfor af den grund kan der falde betinget fængselsstraf.

Jeg forstår godt de mange, der til trods for ovennævnte risici, har købt sig en Peberspray til det formål at kunne forsvare sig selv i en given situation. Der har jo været eksempler på, at det har været et brugbart middel mod forsøg på røveriske overfald og voldtægt, for hvis det ikke var grunden, hvorfor så egentlig overfalde en kvinde, som pludselig befinder sig det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.


Peberspray sidestilles med våben og er forbudt i Danmark.


Internetbutikkernes indflydelse i bybilledet! 10.Marts.2015

 


Nu om dage har de fleste større byer en eller flere gågader, som flittigt besøges af borgere fra by og opland men, som især på fridage før en helligdag, kan der opleves en sand intensiv trængsel af kunder på indkøb, som yderligere forstærkes i højsæsonen, når sommerens turister, med eller uden ferie, alligevel besøger byen. Og mange besøgende er enten kommet sejlende til byen for at proviantere eller for at se nærmere på byen, hvor kun den mulighed for tilkomst af søvejen lader sig gøre, som eks.vis Sønderborg, Aabenraa og Haderslev. Men også af turister såvel danske som udenlandske, der i egen bil valfarter mere eller mindre langvejs fra, for sammen at holde ferie enten på udvalgt hotel, camping eller sommerhus i en eller anden af dem udvalgt ferieby med dertil hørende naturområde langs vore kyster, men som også ind i mellem finder anledning til at rekognoscere og besøge nærmeste by, enten for at foretage indkøb eller af kulturhistoriske grunde.


Derfor i sommerhalvåret mangedobles byernes befolkning til stor glæde for byens erhvervsliv, som også af samme grund udfolder megen energi på at finde nye initiativrige tilbud og events til de mange besøgende, som gæster deres by, men som også med fordel tilgodeser de lokale indbyggere og oplandskunderne og ikke mindst de erhvervsdrivende, når indkøbene skal nydes eller foretages i de mangfoldige småbutikker og spisesteder, der ses og findes overalt i gågademiljøerne.


Ovennævnte billede var for ganske få år siden et ganske normalt syn at observere i bybilledet, og er det for så vidt stadigvæk, men med den triste forskel, at når man som strøgkunde vandrer rundt i de ovennævnte tre byers gågader med det for øje at se på forretningernes udstillede varer i vinduerne med mulighed for diverse køb, opleves parallelt med den triste kendsgerning, at mange tidligere rentable forretningslokaler står gabende tomme, hvor bybilledet ændrer sig fra at være driftigt og virksomt, til langsomt at ændre karakter ved at se trist og mismodigt ud. Denne uheldige tilstand må for flere og flere butikkers vedkommende kunne skyldes vor moderne tids fremmarch på teknikkens teknologiske alter, hvor internettet tidligere var en ukendt by i Rusland, til nu at være en global og eksplosiv faktor i vores daglige gøren og laden. Og det har altså også bevirket, at nemheds princippet af den vej er blevet taget i anvendelse for kunderne, så de nu i mange tilfælde ikke behøver at gå på udkig efter varer til stort set alle formål, men blot ved et par klik på sin mobil eller computer kan finde det ønskede på en af de mange internetbutikker, som efterhånden er ganske udbredt mange steder, og som derefter nemt og problemfrit sender varen med post eller anden form for leverance.


Tilblivelsen af internettet er jo uden for diskussion fantastisk, men for de forretningsdrivende kan det fremadrettet vise sig at have den modsatte effekt, hvor vi i det ellers så visionære gågademiljø i vore byer vil opleve denne kedelige tendens, at butikker må bukke under og dreje nøglen om, og tilbage står ledige tomme lokaler og varetomme butiksvinduer, som gør, at bybilledet får et utilsigtet kedeligt og spøgelsesbyagtigt udseende over sig, og det uanset, hvor mange mennesker der af diverse årsager besøger byerne og dens handelsliv - for sikkert er det, internettet lader sig ikke påvirke af den grund.!


Flere besøg i de 3 nævnte byers gågader og i samme moment at bese de fine betingelser for lystbådesejlads gav grund til dette indlæg!

Check din bon - det betaler sig! 21Juni 2016

Som overskriften anbefaler, er det en tvivlsom måde, bevidst eller ubevidst, at tjene penge på, ved ikke at tjekke prisen på købte varer. For hvem kender ikke til at føle sig taget lidt ved næsen, når der efter et indkøb af varer i et af byens eller bydelens supermarkeder og vel hjemme på sin bopæl lige lader blikket falde på den kassebon, som ligger, i de fleste tilfælde, sammen med de indkøbte varer, men nu først lige kontrolleres, og dermed også alt for sent til at kunne bevise overfor forretningen, at der er betalt for meget for enkelte varer, enten det nu er kassedamen / kassemanden, der har plottet forkert antal ind, eller prisen ikke svarer til udsendt annonDet er jo normalt ikke de helt store beløb, som det drejer sig om, men der hvor det store problem ligger, er der, hvor forretningen ikke bliver gjort opmærksom på, at der bliver taget for meget for visse varer, som er på tilbud, og derved af den grund kommer forretningen til gode, det finder jeg ganske forkert og uanstændigt overfor kunderne og det uanset om det er ud fra bedre vidende eller ej! Vil man sælge varer fra åbne hylder, er det helt uden for diskussion forretningernes ansvar, at prissætte varer og tilbud så al tvivl og irritation elimineres for kunderne.



Jeg har over tid fokuseret på denne betalingsproblematik, som blev forstærket ved et større indkøb syd for grænsen, hvor min hustru og jeg blev bonnet for et tusinde kr. for meget, som vi naturligvis omgående gjorde opmærksom på, og blev henvist til andetsteds i forretningen, hvor vi fik vores penge tilbage uden undskyldning herfor, Foto: tilligemed det ubehag det indebærer. Havde enne betalingsproblematik, som blev forstærket ved et større indkøb syd for grænsen, hvor min hustru og jeg blev bonnet for et tusinde kr. for meget, som vi naturligvis omgående gjorde opmærksom på, og blev henvist til andetsteds i forretningen, hvor vi fik vores penge tilbage uden undskyldning herfor, tilligemed det ubehag det indebærer. Havde vi nu først opdaget det senere, ville det, som altid have været til forretningens fordel, uanset alle vore ærlige argumenter herfor. Når jeg tænker på, hvor ofte, jeg selv har mødt den form for "fejlsnyd " hvor jeg gør mine indkøb, vil det undre mig om ikke, det også forekommer andre steder. Derfor er det så vigtig, inden man som kunde forlader en forretning med købte varer, at huske at nærlæse sin kvittering eller kassebon for evt.- fejl. Og bestemt skønt at bemærke dem, som gør det! Og det måske ud fra bedre vidende!


26. juli 2016 Perlen der minderigt supplerede vores fritid er nu ude af vore hænder


 Da nogle af mine blogindlæg indeholder dejlige og minderige oplevelser fra flere års ferier og spontane besøg i vort nu tidligere sommerhus et sted i Sverige, og af den grund så ikke længere vil kunne lade sig gøre at berette om. Vi fandt, at tiden var kommet til at forsøge at sælge det, og tog den endelige, syntes vi, pragmatiske beslutning herom i foråret 2016 med den skepsis, det altid indebærer om, hvor længe en sådan transaktion ville forløbe, men det var altså her helt og aldeles ubegrundet, for efter kun en uge med flere interesserede købere blev huset med alt dertil hørende solgt! Og i al beskedenhed kan jeg da egentlig godt forstå det
De to viste fotos er taget af ejendomsmæglerfirmaets faste professionelle fotograf, som viser alle kirsebærtræerne omkring på grunden, som først i maj står på spring til at folde sig ud i et sandt duftende blomstervælde. Et årligt tilbagevendende smukt natursyn, som de nye ejere kan glæde sig til og alle vore svenske venner i nabolaget, og dem har vi da gudskelov i behold, for som bekendt, sælger man jo ikke sine venner.


 


Et af flere hyggesteder på den dejlige naturgrund med udsigt ned til den store sø ved navn Sommen.
  

Afgift eller P skive. 22 Dec. 2016

 Er værd at huske når man vil parkere sin bil, for ellers er der andre, der ynder at gøre opmærksom herpå i form af et girokort pålydende kr. 510,00 og helt iorden hvis man, som billist er ligeglade med diverse tavler og påbud for parkering, eller hvis man bevidst lige snupper en ½ time, nej ikke på øjet, men mere end der er betalt for, eller udover hvad P-skiven viser end det indstillede tidspunkt for parkeringen. Jeg finder det også iorden, at der gives en P- hilsen til de bilister, der tilsidesætter alle hensyn og påbud, samt bare smider sin bil eksempelvis foran garager og indkørsler til folks bopæle, så pyt med hvad folk, som på denne måde generes, føler og mener.

Jo helt bestemt er jeg enig i, at der skal være sanktionsmuligheder over for bilister, der udviser hensynsløshed over for andre samt ligegyldighed og chikane m.m.


At være bilist i Danmark er forbundet med visse fordele, men i særdeleshed også på flere punkter med meget store ulemper.

Jeg vil i det følgende fremkomme med nogle situationer og betragtninger, som jeg mener bilejere over hele landet kan nikke genkendende til, både økonomisk som genemæssigt.

Jeg er naturligvis bevidst om, at der i vort land findes og kører mange biler rundt og, synes jeg, især når man på en indkøbsdag snegler sig rundt om den ene og anden P-plads for at søge en ledig plads til sin firehjulede bensinsluger. Når det så langt om længe er ved at lykkes, og ens øjne har retning mod en netop frigjort plads, som man har siddet og ventet på over tid, kan man opleve, at en nyankommen medtrafikant i en lidt mindre og parkeringsvenlig bil, forsøger at ville fravriste os den mulighed for at parkere, og med egoistisk fremturen, og mangel på almen køkultur samt med risiko for buler og andet, forsøger at snuppe pladsen for næsen af en, men om det nu var lykkedes har man jo galgenhumor nok til at håbe, at han glemmer sin P.skive, og der så bare kommer en P-vagt forbi o.s.v.......Jeg kan klart acceptere, at en kontrol på p-pladser og.lign.-kan og er nødvendigt for at alle, som ønsker det, kan få en mulighed for at parkere på tidbegrænsede pladser. Kun føles det som bilist, at man er et jaget offer, når man bemærker, at private vagt og parkeringsfirmaer forhandler sig frem til at opsætte pengemaskiner(automater) på steder og pladser, som er brugbare til parkering og nu med overvågning af P.vagterne og indlysende nok for dem at se----for guldet venter!


Selvsamme P-vagt, som nu får til opgave at gøre sig utilbens og ilde set, er i grunden den væsentlige årsag til dette indlæg i min blog, så vi parkerer ham her til senere brug og helt uden omkostninger.


Der var en tid for år tilbage, hvor det kun var en bestemt del af befolkningen, som havde råd til at eje og køre i bil, hvilket naturligvis var med til at holde bestanden nede, og al jagt i form af bøder o.a. på disse velpudsede statussymboler var i den forbindelse ganske ubegrundet, og fandtes ganske enkelt slet ikke.Vejnettet i Danmark og Europa, passede fortrinligt til antallet af automobiler i denne periode. De nye tider, der fulgte, ændrede i stigende takt med bilernes fremmarch på dette mønster. Nu var det ikke kun forbeholdt den såkaldte overklasse, men helt almindelige mennesker, som nu blev bilejere og det til trods for de enorme bilafgifter, som pålægges købere af både brugte og nye biler. Og som et eks., da jeg ofte besøger Sverige kan jeg nævne, at køber man der eksempelvis en Volvo 70, koster den ved kurs 80 i danske penge ca. kr. 215000 inkl.-ejer og leveringsomkostninger. Samme bil koster ca. kr. 484,600, hvis den købes her i landet, så hvis ellers de to priser hentet fra Volvo i Sverige + Volvo i Danmark er korrekte, kan det da være svært at kapere, hvorfor den ene bil er over dobbelt så dyr som den anden, når de ellers begge to er helt identiske! Jeg mener kun at kunne huske en nu tidligere politiker, som harselerede mod disse uhyrlige afgifter uden mærkbart resultat. I perioder med dårlige udsigter for landet, var der politikere, som appellerede og anbefalede folk at investere i bil m.m., hvilket forlængst var blevet et almindeligt gode i befolkningen, for senere med nye love at pålægge afgifter på afgifter. Mange skatteydere burde sende en venlig tanke til bilejerne, der udover normal skat også bidrager med store indirekte skatter, som jo ellers måtte udskrives på anden måde.

Bilparken voksede og voksede til det vi ser i dag, og vejnettet rundt i landet er blevet ganske forandret i forhold til tidligere, med bredere og mere trafiksikre veje samt store dyre broer og motorveje på kryds og tværs af landet og ganske nødvendigt, og dette projekt fortsætter i takt med økonomi og udviklingen herfor.

Men det gør parkeringspladserne ikke i samme omfang. Der var engang man kunne parkere sin bil, der hvor lovligheden bød sig, der var op til flere gratis P-pladser i centrum rundt i byerne og min egen med! Desværre er de trafikmæssige problemer gennem gode tider og velstand årsag til, at vi befolkningen er blevet så automobilminded, så gratis parkering på alle kommunale P.pladser samt mange gader og veje ikke mere forefindes! Se det kan jeg sagtens forstå, hvis vi alle mere eller mindre på skift skal have en mulighed for med sin bil at komme så tæt på centrum som vel muligt og derfor må erlægge en afgift til kommunen herfor. Blot føler jeg, at disse afgiftstakster alt for vilkårligt svinger fra rimeligt til urimeligt fra sted til sted enten for at jage folk væk hurtigst muligt, så nye P-kunder kan få lov til at hjælpe med at skæppe mest muligt i de lokale pengekasser i kommunen og ikke mindst de private P-firmaer, og det er som om at hver en ledig plet, som endnu ikke er fundet, bliver fundet og bruges til P-formål samt opsætning af automater for at gafle endnu flere afgifter ind for parkering. Jeg synes, det er værd at bemærke, at alle bilejere, der er ejer af en garage, eks.vis i det såkaldte whisky bælte, til en eller flere biler, hvor afgifter og bøder sikkert betyder mindre end ellers, endskønt de dog tillige med vi øvrige i befolkningen har betalt alt-alt for meget for deres biler/bil i forhold til deres, altså bilens fabriksværdi. Man fornemmer ganske enkelt, at folk med bil sættes i samme bås og skal bare holde for i form af afgifter mig her og afgifter mig der. Det er altså nu om dage ikke ren luxus at eje en bil. For rigtige mange mennesker er det ganske enkelt nødvendigt, på grund af hensyn til afstanden mellem hjem og arbejde, ja sågar er der familier, som dagligt må køre flere 100 km for at passe arbejde og retur igen senere på dagen, dertil kommer al tiden i bilen ved siden af for at nå dette.( i parantes kan jeg bemærke, at min egen datter og svigersøn i hver sin bil i hver sin retning må tilbagelægge ialt 430 km for at nå frem og tilbage til deres arbejde.) Og så forlyder det jo fra politikerside, at bilejerne påny skal pålægges en kørselsafgift i form af nyt skatteudspil, hvilket, hvis det bliver indført, vil pålægge de mennesker, som ikke har anden mulighed end køre i den alt for dyre afgiftsbil, en yderligere afgift i flere 1000 kr.s klassen. De samme politikere skulle lige have lov at betale de dyre bensinafgifter i et år, plus vedligeholdelsesudgifter igen med div. afgifter, så kunne det måske ændre deres mening? For det er mange penge vi taler om her, som er med til at stække mange folks virkeliggørelse og drømme.


Jeg parkerede tidligere i mit indlæg på en P plads, hvor jeg sad og ventede på min hustru og bemærkede en emsig P-vagt, som nu har ventet med at udskrive P-bøder en halv time! Men det skal så lige bemærkes, at der ikke var en eneste bil parkeret, så han er helt og holdent uskyldig deri, men tro mig, han skal nok få taget revance de næste timer.

Og det irriterer mig i den grad, når man på en p-plads efter div.indkøb skal finde sin bil og så bemærker en uniformeret person, der lister rundt mellem bilerne og isætter girokort i viskerne på potentielle lovbrydere, og hvor han eller hun nu med øvrighedens arrogance kaster sit strenge blik ud over de øvrige parkerede biler for at se, om nogle skulle være overset, i så fald kan dagen blive endnu mere indbringende.

Desværre er dagens trængsler for nogle af de noterede bilister ikke forbi, for nok havde et par stykker glemt at stille p-skiven og ovenikøbet slet ikke parkeret den nominerede tid fuldtud, så i frustration over girokortet og den pålagte bøde kr. 510 forlod de hurtigt p-pladsen for senere i en politikontrol at blive forelagt et bødekrav for at glemme at bruge sikkerhedssele samt tale i mobiltelefon, desværre var der også en med et blaffrende girokort i sin v.visker, som i vrede overtrådte hastigheden for bykørsel og dermed kan forvente yderligere et girokort med bødeforlæg samt klip i kørekortet.


Ja man må erkende, der er nok af afgifter at pålægge os bilister, og flere vil givetvis komme til. For summa summarum er det ganske vist! Hvis du ejer en bil!.......slipper du for at sætte dine penge i banken, hvilket også nu om stunder er finansielt uklogt- grundet minusrenter.




Når Hunden skal luftes! redigeret 10. sept. 2021


 Og det skal den jo som bekendt flere gange dagligt, og hvem kender ikke til den glæde, " Trofast " udviser, når den erfarer, at tiden er kommet for en spadseretur ned ad gader og stræder sammen med dens herre eller andet familiemedlem, som den med vibrerende hale og glade bjæf tilkendegiver, at det med at få halsbånd og snor på, absolut ikke kan gå for stærkt! for når man skal, så skal så skal man, og så er det egentlig ligegyldigt, hvor mange lygtepæle, vi skal passere på turen, for afmærkes det skal de altså, uanset hvor meget ham eller hende, der har fat i den anden ende af snoren, ellers hiver og trækker i snoren til mit halsbånd.


Og helt ærligt, det er jo kun et lille strint her og der, værre er det da, hvis jeg smider en stor portion hunde høm - høm i eller foran naboens indkørsel, ved busstoppesteder, eller endnu værre midt på fortovet, så alle, som sagtens kan undvære det, at træde i det og så alligevel gør det. Barnevogne og handicapkøretøjer må også holde for til stor ærgelse og forbandelser for de uheldige. Nogle af mine hundevenner, har jeg set, tager en lille skovl med og graver et lille hul og dækker det til, hvor dette er muligt, mens andre til samme formål, binder en plastikpose i snoren, kun må være for syns skyld, for, har jeg bemærket, hænger den der ofte stadigvæk ved hjemkomsten, der er også kun, hvis nogen ser det, som samler mine efterladenskaber i en plastik pose, slår en knude på den og vifter skyldsfri med gevinsten, så alle får mulighed for at se, hvor miljøvenlige hundeejere, de forsøger at være, ved at holde stier, fortove, gader og veje samt et utal af andre ikke offentlige besørgersteder fri for hundeefterladenskaber.



Desværre må man så konstatere, at denne bevidsthed om det miljømæssige indhold, hos mange kun rækker til på given tidspunkt, at kunne smide posen med indhold ind i diverse haver, hække og andre steder, hvor de ligger og ikke forgår til stor skade for miljøet og irritation for dem, som må feje op efter dem.




Desværre må man så konstatere, at denne bevidsthed om det miljømæssige indhold, hos mange kun rækker til på given tidspunkt, at kunne smide posen med indhold ind i diverse haver, hække og andre steder, hvor de ligger og ikke forgår til stor skade for miljøet og irritation for dem, som må feje op efter dem.


Og hvad er så læren ved dette ? Jo, såmænd --



Vil du undgå andres "skosen " tag med hjem hvad hunden har bidraget med i posen! Så undgår du også andres gnaven , hvad du har " tabt " i hækken og haven!


Desværre må man så konstatere, at denne bevidsthed om det miljømæssige indhold, hos mange kun rækker til på given tidspunkt, at kunne smide posen med indhold ind i diverse haver, hække og andre steder, hvor de ligger og ikke forgår til stor skade for miljøet og irritation for dem, som må feje op efter dem.


Og hvad er så læren ved dette ? Jo, såmænd --



Vil du undgå andres "skosen " tag med hjem hvad hunden har bidraget med i posen! Så undgår du også andres gnaven , hvad du har " tabt " i hækken og haven!


Og hvad er så læren ved dette ? Jo, såmænd --


Vil du undgå andres "skosen " tag med hjem hvad hunden har bidraget med i posen! Så undgår du også andres gnaven , hvad du har " tabt " i hækken og haven!

Desværre må man så konstatere, at denne bevidsthed om det miljømæssige indhold, hos mange kun rækker til på given tidspunkt, at kunne smide posen med indhold ind i diverse haver, hække og andre steder, hvor de ligger og ikke forgår til stor skade for miljøet og irritation for dem, som må feje op efter dem.