Jeg forstår unge Maries fascination.

 Forleden var jeg i København og benyttede, som altid, lejligheden til at besøge steder og seværdigheder, som jeg ikke altid har haft mulighed for at se. Denne gang var focus sat på Assistens kirkegård og kunstmuseet Den Hirschsprungske samling, og ved at spadsere en længere tur fik jeg også i tilgift en tur igennem Botanisk have, som en solskinsdag tager sig smukt ud i al sin blomstervælde. Godtnok kender jeg da Assistens kirkegården, men jeg har aldrig taget mig tid til et besøg og vandre rundt derinde og se de mange kendtes gravsteder, som findes der af store danske personligheder, hvoraf jeg kun vil nævne dramatikeren Kjeld Abel, Søren Kirkegård og naturligvis vor store eventyrdigter H. C. Andersen. Nysgerrigheden herfor skyldes en nylig læst bog, hvor denne kirkegård er et vigtigt element i bogens

fiktive historie, der har udgangspunkt i urolighederne omkring Nørrebro og ungdomshuset. Hvad angår Den Hirschsprungske samling skyldes interessen, at jeg tidligere i min blog har begået et indlæg om den for mange mytiske Marie Krøyer, som giftede sig med en af verdens bedste kunstmalere berømte P.S. Krøyer.
Disse to personer er den direkte årsag til, at kursen var rettet ind på Den Hirschsprungske samling, for at se det maleri, som fik en så afgørende betydning for Maries liv i kunstens verden. Marie elskede at tegne og drømte om et liv i malerkunsten farverige verden. Og drømmen blev endelig til virkelighed, da hun med sine forældre 13 år gammel gik rundt på Charlottenborg påskeudstillingen og med et stod foran et maleri, der var så fantastisk livagtigt gengivet, at hun blev trods sin unge alder dybt fascineret og lettere chokeret. Billedet var malet af den dengang allerede berømte P. S. Krøyer. Han gav billedet titlen de italienske landsbyhattemagere, som han malede i Sora uden for Rom i 1880. Maries unge kunstnersind var dybt betaget af billedet. For hvem var den maler, som kunne male sollysets stråler ind gennem vinduet med så sirlige og fine penselstrøg, at hun næsten følte, hun stod i værkstedet og følte lysets nærhed. Jeg har et par gange forsøgt at besøge museet, men hvergang har det været lukket, men ikke dennegang, hvor jeg også vandrer rundt og beser de mange dejlige kunstværker fra flere af vore berømte malere bl.a. C.W Eckersberg, Anna og Michael Ancher,Wilhelm Hammershøi, Joakim Skovgård, Martinus Rørbye, Cresten Købke og naturligvis P. S. Krøyer. m.fl.
Og som det skete for den unge kunstinteresserede Marie Triepcke, som var hendes ung pige navn og siden da tusindvis af andre besøgende, står jeg nu også pludselig foran selvsamme billede, og ved at betragte den sublime kunst er det en speciel oplevelse at stå foran det billede, som direkte var årsagen til, at Marie besluttede sig for at ville uddanne sig til kunstmaler og sidenhen blev hustru til den kunstner, hun så vitterligt var så betaget af og på alle måder fandt var en sand mester.

Italienske landsbyhattemagere Sora 1880Af P.S. KrøyerEjet af Den Hirschsprungske Samling

At besøge dette museum har været en stor fornøjelse for mig især vel nok fordi, jeg har læst og gennemtrævlet bøger, hæfter og andet tilgængeligt materiale om Marie Triepcke, som hun først hed og siden, som vi ved Marie Krøyer, og af den grund fået et godt indblik i en del af hendes liv, såvel romantiske, som traumatiske.

Jeg har med stor tak modtaget fra museet en accept på at måtte kopiere ovenstående billede til min blog!
Reelt har det også været en god oplevelse, at besøge den Hirschsprunske samling, som har en stor og dyrebar samling af store berømte danske kunstnere m.v., som bestemt er et besøg værd. Museet ses herunder smukt indpakket af Østre anlæg, Stokholmsgade 20.

Foto: Leo H.

Lindholm Høje, Museum og Cafe 2013

 

Forleden modtog jeg og min hustru en indbydelse til en 80 års fødselsdag, som skulle finde sted på Lindholm Høje Cafe', Nørresundby. Velvidende, at dette historiske område eksisterede, da vi har boet i Aalborg indtil for tre år siden, og vi da også tidligere har vandret rundt blandt disse smukke fortidsminder af udgravede brandgrave fra den yngre jernalder og vikingtid.. Men vi har aldrig været eller besøgt Museum eller den tilhørende Cafe', som altså denne gang var vort bestemmelsessted i festligt øjemed.
Lindholm Høje ligger højthævet, og fra højdedragets top er der et storslået udsyn til bl.a. Limfjorden og Aalborg Lufthavn. Og her befinder sig også Museum og Cafe', hvorfra denne udsigt udvendig som indvendig kan nydes. Caféen ledes af ægteparret, Ulla og Jesper Lynge, der i ægte vikingestil servicerer deres gæster som henholdsvis Kjøgemester og Oldfrue.

Værtsparret kan tilbyde et menukort, der favner vidt og har smag af vikingetidens epoke. Kjøgemesteren lægger vægt på, at gæsterne før eller under middagen på sand vikingemaner får fortalt, hvad indholdet af den bestilte menu består af, og som han med stout dynamisk vikingrøst deklarerer for sine gæster. I vort nylig inviterede selskab var der overalt tilfredshed med hvad, som blev os tildelt af vin og god mad, krydret med Kjøgemesteren glade vikingefortællinger.Inden kaffen, var der tid til at strække ben, og som også gav os lejlighed til at besøge museet, som er i umiddelbar forlængelse af Caféen, og som på alle måder var interessant at besøge. Der kan man opleve en udstilling, som tager udgangspunkt i vikingernes liv i og omkring Lindholm Høje samt en udstilling om Oldtiden i Limfjordslandet som bestemt kan anbefales !
Så et gensyn med vores tidligere hjemby og Vikingmuseet med tilhørende Cafe' og fødselsdagsarrangement på Lindholm Høje, var bestemt udbytterigt og glædeligt !

Foto: Lars Holm

Julemanden frøs nok bag sit forlorne skæg ...

 

For koldt, det var der da ganske vist.. på dagen Vi min lille familie og jeg trods sne og kulde og med juleforventningens glæde kørte mod Aarhus, som på dette tidspunkt måske ikke lige var på det højeste i vore voksne julehjerter, men som vi i tiltro til mediernes annoncering af julemarkeder og andet nissehaløj, og ikke mindst ved at deltage i nogle af disse bud, ville kunne få glæden ved den tilstundende jul bragt velsignet i vejret!Og når man nu, som forældre til mindreårige børn i 1978, og sammen med dem husker glæden ved at se DR,s julekalender Jul i Gammelby i fjernsynet, som hos mange af os seere betragtes, som den bedste julekalender og samtidig hermed de oplysende og fortællende beretninger fra en dygtig og populær Tv.vært om vilkårene samt livet og hverdagen længe før, vor tids moderne verden tog sin begyndelse.

Med venlig tilladelse den gamle by.

Jo såmænd, vil da gerne indrømme, der er løbet meget vand under broen siden da, men hvis julestemningen, som det jo også fremgår hos borgmesteren i udsendelsen, ikke er helt i top, og ja nærmest hos ham er kuldsejlet, så julen kan ligge, om ikke på havsens bund, så dog hænger i en tjæret og tynd tråd.
Så vedmodigt og problemfyldt befandt vores julehumør sig på ingen måde, men det indtil da milde og fugtige vejr og de pløjede og mørke marker rundt om på vore hjemlige egne og områder bidrog, selv om kalenderen sagde december på ingen måde til at løfte julestemningen helt derop som ønsket.
Men så falder sneen og dækker marker, skove og alting bli'r hvidt! Og Danmarks radio har støvet loftet og fundet en gammel, men velkendt og særdeles elsket Jul i Gammelby frem og genudsender den på ny. Så 1-2-3 og en omgang rundt, så forbedres julestemningen da ganske betydeligt ved at se hvad, som hænder og sker i den gamle by. Og tilbage til tidligere nævnte annoncering af div. julemarkeder og her i blandt den flere gange nævnte Jul i Gammelby. Så med håbet om at julestemningen og inspirationen fra genudsendelsen ville løfte vores glæde ved julen de sidste par grader til helt i top, besluttede vi ved selvsyn at besøge de kendte omgivelser, men vil da indrømme omen lad gå, så måtte nisserne da også kunne fremtrylle en julestjerne af herligheder for os. Det skal nu siges at være så som så, vi havde vel nok forventet at se pyntede juletræer og lys her og der, det eneste træ af den slags så jeg i en stue, som mest af alt lignede et fra forrige år.Vi havde også ønsket at se folk arbejde rundt i de gamle og smukke huse, det så vi kun ud af mange besøg i to tilfælde, som ellers giver en masse af sig på denne måde. Hvor var der en kopi af en Sverinsen en Per Smed eller Kresten Kræmmer samt Mads og Mette? Det ville de mange børn bestemt have jublet og været benovet over, og ville helt og aldeles med lidt fantasi og vision have bibragt til den noget tamme og matte stemning. Der var heller ikke megen gang i boderne, som der var opstillet, flere var slet ikke åbne. De obligatoriske kiosker og souvenier butikker, som vi også ser om sommeren havde naturligvis åbent, de bragte nu heller ikke stemningen yderligere i vejret. Det skal dog bemærkes, at der var tilbud om en tur i åben karet, med risiko for rød næse, men desværre havde julemanden med sit spand af rensdyr måttet melde afbud p.g.a travhed, og ikke som vi troede, fordi han frøs! så i mangel på bedre blev de istedet for erstattet af et spand heste, som dog trods alt var til at leve med.Måske ligger vores skuffelse i, at vi besøgte stedet sidst på formiddagen, måske havde det været bedre senere på dagen, men hvorfor så åbne før og dermed få et dårligt resultat ud af det?
Vi mener helt enkelt, at Jul i den Gamle by ikke svarer til forventningerne, der er ganske enkelt for lidt at byde på i forhold til, hvad det koster! Jeg/Vi har flere gange besøgt Jul i Tivoli i København, som er et overdådigt skue at betragte. Tivoli kendes jo på verdensplan for sin storslåethed, og indhyldet i 1000 vis af levende lys og lamper samt atter 1000 vis af bittesmå lyspærer er illuminationen af de smukke omgivelser total og en kæmpestor og flot oplevelse at besøge, og der fornemmer man straks i et enormt og blinkende lyshav, at julen sig nærmer, og med masser af boder, som er åbne, hvorfra der dufter af kanel, grand, gløgg og ægte julestemning, og som tilligemed er lidt billigere end entreen i Jul i Gammelby.Jeg mener også, at den gamle by i Aarhus, som er et smukt og værdifuldt stykke kultur har så mange muligheder for at kunne skabe et julearrangement, der hitter til gavn for byen og ikke mindst børn og folk i alle aldre. Så er jeg sikker på borgmesteren til en hver tid vil sørge for god julestemning...hvis ikke! Så spørg nisserne, De kan nemlig trylle!