Denne titel, overskrift om man vil, burde hos mange få en klokke til at ringe. For er det ikke en betegnelse, som er hørt før?. Joe bestemt! Ved at tænke efter, oprulles der for sit indre blik et gensyn fra filmens verden, med den stakkels krøbling, der siden fødslen, som vandskabt blev overladt af broderen til kirkens ærkediakon, og siden da på grund af sine misdannelser bliver gemt i kirken for ikke at skræmme dele af offentligheden, hvor han gennem sin opvækst lærer at betjene og ringe med de enorme kirkeklokker, og sammen med dem deler sit triste og skjulte liv højt oppe i Paris domkirkes klokketårn.
Og har man som jeg også set nogle af forfatteren Victor Hugo's filmindspilninger af hans roman med ovennævnte titel, som på alle måder kan berøre børn som voksnes følelser. For mig personligt mener jeg filmatiseringen af Klokkeren fra Notre Dame, med den navnkundige engelske skuespiller Charles Laughton, som spillede denne pukkelryggede og deforme Quasimodo, i et rørende og følelsesfuld samspil, med den irsk/amerikanske skuespillerinde Maureen O'Hara, der havde sin filmdebut i rollen som Esmeralda, som jeg altså finder at være den bedste af op til flere indspilninger.
Som ynder af denne form for musik, der komponeres og skabes over historiske emner, eller som i dette tilfælde en berømt roman, hvor dygtige kunstnere formidler romanens tema til med sang, dans og musik at forme disse begreber til en populær kunstnerisk og professionel Musical, som kan begejstre et hvert teaterpublikum. Derfor var det med stor interesse min hustru og jeg i aftes overværede Fredericia Teaters opsætning af ovennævnte Musical, som på alle måder levede op til de meget flotte anmeldelser, den har modtaget.Musik og sangspil var lydmæssig helt fantastisk. Utroligt hvad ny moderne teknik kan fremtrylle og mobilisere af klokkeklar korsang og individuelle sanglige præstationer.
En fornøjelse var det også at høre de mange special effekts, der bragede løs gennem surround højtalerne med imponerende klokkeren lyd, som virkelig til fulde gav forestillingen en ekstra dimension. Teknisk var det hele en stor oplevelse at overvære. Alt klappede ud fra en visuel betragtning. At skabe og opbygge et klokketårn a`la Notre Dame i en teatersal, så publikum føler sig fascineret derved, er beundringsværdigt. Og man fornemmer som tilskuer hvilket arbejde, der må være gået forud med opsætning af scenens mange bemærkelsværdige tekniske detaljer før premieren på Musicalen. Og ideen med at placere nogle publikummer i bevægelige loger på scenen, så de ind
Skuespilkunsten var helt i top, hvoraf jeg gerne nævner Lars Mølsted's flotte præstation i rollen som Quasimodo, men jeg vil også gerne fremhæve Mads M Nielsen i rollen som Claude Frollo, der har lovet sin bror at tage imod hans nyfødte vanskabte søn Quasimodo og beskytte ham under kirkens tag, hvor han, som ærkediakon gemmer ham i kirkens klokketårn for al offentlig beskuelse. Her vokser han op i troen på alt det gode i menneskene, og levede et ensomt liv blandt de enorme malmklokker, der har berøvet ham hans hørelse, men som han betjener og mestrer til fulde. Når der ringes ved alle kirkens handlinger. Medens hans nederdrægtige og magtfulde værge Frollo har forelsket sig i sigøjnerpigen Esmaralda. Det ønsker hun på ingen måde at gengælde og være en del af, men må indse at drømmen om et forhold til Esmaralda er uopnåeligt og i forsmået raseri beordrer hende brændt på bålet. Og det viser kun, at denne guds og kirkens sande tjener kun er et menneske med tro, lyster og kærlighed, selv om han gerne havde været det foruden. Flot og karakterfuld præstation af Mads M Nielsen. Og det på ingen måde for at desavouere de øvrige medvirkendes performance.





