Globalt set kender de fleste mennesker denne historiske bygning med det verdenskendte navn "Det Hvide Hus", som frit kan ses fra flere vinkler, hvis man lige er i nærheden, og denne pragtfulde bygning lader sig fremvise midt i et grønt og smukt område i Washington D.C, og som vi jo ved danner embedsbolig for den til hver en tid siddende amerikanske præsident.Nogle år før katastrofale 11. september besøgte jeg og min familie bl.a. Washington og efter en lang spændende dag med mange besøg på museer, mindesmærker og monumenter, somThomas Jeffersons Memorial til Lincoln Memorial o lign. var vort næste dags store ønske og mål at besøge kongresbygningen The Capitol med besøg i senatskamrene, som virkelig var en stor interessant oplevelse og ikke mindst Det Hvide Hus, som vi var bekendt med var en besøgsmæssig mulighed, blot vi var mellem de første fremmødte, der fik udleveret adgangskort blandt de tusinde, der dagligt forsøgte, men hvorom alting er, lykkedes det ved at møde tidligt frem for derefter at blive ledt ind i hold, naturligvis under behørig visitering.
Når man erindrer sig hvilke koryfæer, der gennem tiderne har levet, besøgt og vandret rundt på de samme gulve og haft adgang til de flotte og meget smukke rum, som vi dengang i en noget mere sikker og fredelig verden fik mulighed for, er vi selvsagt ved at huske tilbage glade for, at vi lov til indefra, at bese en del af verdens vel nok mest kendte bygning!
Besøget var en kæmpe oplevelse.Ved at bevæge sig rundt i rum, sale og gange, hvor datidens og nutidens amerikanske præsidenter lever og har levet under det enorme ansvar, der politisk ind- og udadtil pålægges dem, når de, som nyvalgt U.S.A præsident overtager verdens mest magtfulde embede, er da anerkendende og respektfuldt. At vandre igennem østfløjen og ind i den pompøse sal, hvor alle de celebre fester og arrangementer afholdes, og hvor i sin tid den myrdede John F. Kennedy lå på lit de´parade, er da en speciel og tankefuld oplevelse.

Imponerende monumenter og turistmål, ses over alt hvoraf nogle alene kan besøges i gå afstand, eksempelvis Washington Monument, som fra toppen af den 169 meters høje slanke Obelisk, har en flot udsigt ud over Washingtons mange seværdigheder, som eks.vis Vietnam Monumentet. Ovennævnte Hvide Hus, Pentagon, National Museum of Natural History. The National Gallery of Art. National Air & Space Museum, Unitet States Holocaust Memorial Museum, Arlington kirkegården, som er en klassiker der i al respekt skal ses og opleves og står man der på skråningen og graven med den evige flamme for tidligere præsident John F. Kennedy, undgår ens blik ikke at bemærke de 1,5 m tykke søjler, som står foran bygningen til Arlington House, højere oppe af bakken i det kuperede terræn. Denne historiske bygning var i flere år den navnkundige sydstatsgeneral Robert E. Lee`s og hans families bopæl, som også er et besøg værd! Bevæger man sig lidt til venstre af den asfalterede sti ganske kort fra Kennedys hvilested, ses et lille hvidt kors nedsat i plænen, hvorunder senator Robert Kennedy ligger begravet, som jo bekendt desværre også blev myrdet.
Området omkring den kendte bygning lader intet tilbage at ønske. når det handler om kendte og historiske seværdigheder.
President John F. Kennedys gravsted- Foto: John Everett Benson |
Arlington House, og et ganske lille udsnit af -
Arlington cemetery.
I forgrunden af billedet, kan anes en del af lænken rundt om -
John F. Kennedys grav.
 |
| Robert Kennedys grav. |
De to brødres gravsteder står i ydmyg og skærende kontrast til hinanden! Og begge er stedt til hvile på skråningen op mod Arlington House, som var tidligere navnkundige sydstatsgeneral Robert E Lees bolig.
Arlington National cemetery med de mange berømte afdøde amerikanske helte fra div. krige over omkomne astronauter, politikere og præsidenter er bestemt noget man som gæst i byen bør se og opleve.
Maksimalt og som bekendt kan en demokratisk valgt kandidat i USA, bestride hvervet, som Præsident i indtil 2 x 4 år. hvorefter der foretages nyvalg af en af kandidaterne fra enten, det republikanske eller demokratiske parti. I starten af indeværende år 2017. gentager historien sig atter ved, at den nuværende præsident forlader Det hvide Hus og en nyvalgt flytter ind, som også er den direkte årsag til dette indlæg af den grund, at talen herom i lang tid har været i fokus omkring denne begivenhed, hvorved mine tanker og hukommelse faldt tilbage på vores minderige turistbesøg der, og som i dag skulle være langt mere besværligt at få tilladelse og adgang til, da sikkerheden frem for alt prioriteres væsentlig højere end guidede besøg, og det må trods alt siges at være et ganske fornuftigt og forståeligt grundlag!
 |
Kongresbygningen The Capitol. Fotos: Google.Wikipe |