Man starter som lille, og så bli`r man stor!

 Redigeret fra gl. til ny blog.

Absolut en sandhed uden modifikationer, hvilket man får indtryk af ved at sidde og se på sit 1 årige barnebarn, som nu stavrer rundt på sine små buttede ben, med armene hængende ud i luften , som hun dermed styrer og holder balancen med, som en parallel til linedanseren, der med sin paraply eller lange vægtstage forsøger at finde det optimale balancepunkt! Dette afsnit omhandler 1 uge efter mit barnebarns fødselsdag, hvor hun da ikke kunne gå uden støtte, som jeg senere vil berette om, men hvor hun nu efter mange ihærdige forsøg har lært sig at gå.

Matilde er hendes navn og, som hendes mor og far forlængst havde reserveret, ja endog før hun, hvis jeg husker ret, besluttede sig for at ville fejre sin tilkomst til denne verden på en solrig sensommerdag, som jeg da også i al beskedenhed synes er et flot navn og, som også klæ`r, at blive sammensat med hendes efternavn Haugaard.

Navnet er et ældre tysk navn og, som iflg.-Das ökumenische Heiligenlixikon betyder Den mægtige kæmpeinde! og her er jeg på ingen måder i tvivl om, at med den ilhu, hun i øjeblikket lægger for dagen for at udforske den favre nye verden, skal hun, Matilde, nok vise sig navnets heroiske betydning værdigt

Jeg tænker med glæde nogle år tilbage i tiden, da hendes far kom til verden, og hvilken omvæltning der sker i hjemmet, når en sådan lille rynket fyr indfinder sig, og det selvom jeg har prøvet det før med hans søsters tilkomst 4 år tidligere, men der sker så meget omkring os i de første år af et barns start på det liv, som nu har taget sin begyndelse, så man helt glemmer de vågne nætter, p.g.a. gråd og tænders gnisel eller vel nærmere deres fremkomst eller andet ofte uforklarlig årsag til, hvorfor et ganske lille barn (eller baby om man vil) vælger at græde mest hjerteskærende og højest om natten, men som altid kommer barn og forældre i skøn forening over disse baby år, som vistnok alle forældre kender til og har oplevet. Og fra nu at være forælder uden børn, til nu at være far til to sunde og raske børn, er jo helt og aldeles så livsbekræftende , som overhovedet muligt. Familiemønsteret ændrer sig i takt med hverdagen, børnene vokser op med de glæder og følelser samt oplevelser det medbringer o.s.v.----.

Kærlighed samt forelskelse er jo ubetinget kendte og elskede begreber, som gudskelov de fleste af os med tiden har eller stifter bekendskab med, på den ene eller anden måde! Og hvilken glæde og varme følelser der gennemstrømmer en, når sønnen meddeler, han agter med sin tilkomne at afholde bryllup og, som nu forlængst er lykkeligt overstået og nu i mindebogen har sit eget kapitel.

Kærligheden udmynter sig sidenhen, med den lykkelige meddelelse om, at de venter deres første barn, og ingen kan vel fortænke en i at blive stolt og glad på deres vegne. Som vi jo alle ved, går der jo lidt tid fra beskeden om den lykkelige begivenhed, til den bliver effektueret, men naturligvis oprandt dagen hvor en lille velskabt pige så denne verdens klare lys for første gang. Og naturligvis var vi, sønnens forældre, ganske glade og spændte på at se det nye lille familiemedlem og sødt, som alle nyfødte jo er det, lå hun nu og sov en af sine første søvn i denne verden. Det var bestemt også dejligt at bemærke den glæde, der strømmede ud gennem sønnen, som stolt deltog i forløbet under besøget, moderen ligeså.

Jeg tænker med glæde nogle år tilbage i tiden, da hendes far kom til verden, og hvilken omvæltning der sker i hjemmet, når en sådan lille rynket fyr indfinder sig, og det selvom jeg har prøvet det før med hans søsters tilkomst 4 år tidligere, men der sker så meget omkring os i de første år af et barns start på det liv, som nu har taget sin begyndelse, så man helt glemmer de vågne nætter, p.g.a. gråd og tænders gnisel eller vel nærmere deres fremkomst eller andet ofte uforklarlig årsag til, hvorfor et ganske lille barn (eller baby om man vil) vælger at græde mest hjerteskærende og højest om natten, men som altid kommer barn og forældre i skøn forening over disse baby år, som vistnok alle forældre kender til og har oplevet. Og fra nu at være forælder uden børn, til nu at være far til to sunde og raske børn, er jo helt og aldeles så livsbekræftende , som overhovedet muligt. Familiemønsteret ændrer sig i takt med hverdagen, børnene vokser op med de glæder og følelser samt oplevelser det medbringer o.s.v.----.

Kærlighed samt forelskelse er jo ubetinget kendte og elskede begreber, som gudskelov de fleste af os med tiden har eller stifter bekendskab med, på den ene eller anden måde! Og hvilken glæde og varme følelser der gennemstrømmer en, når sønnen meddeler, han agter med sin tilkomne at afholde bryllup og, som nu forlængst er lykkeligt overstået og nu i mindebogen har sit eget kapitel.

Kærligheden udmynter sig sidenhen, med den lykkelige meddelelse om, at de venter deres første barn, og ingen kan vel fortænke en i at blive stolt og glad på deres vegne. Som vi jo alle ved, går der jo lidt tid fra beskeden om den lykkelige begivenhed, til den bliver effektueret, men naturligvis oprandt dagen hvor en lille velskabt pige så denne verdens klare lys for første gang. Og naturligvis var vi, sønnens forældre, ganske glade og spændte på at se det nye lille familiemedlem og sødt, som alle nyfødte jo er det, lå hun nu og sov en af sine første søvn i denne verden. Det var bestemt også dejligt at bemærke den glæde, der strømmede ud gennem sønnen, som stolt deltog i forløbet under besøget, moderen ligeså.

Jeg husker, da jeg kørte hjemad, de samme tanker, som i sin tid strejfede mig kom tilbage, nemlig hvilken forandring et sådan lille menneske vil påføre den lille familie, når hun gør sin entre i hjemmet. Der bliver mange hensyn, der skal tages. Der skal prioriteres på områder, der før var naturlige at foretage, men som nu kan lægge visse hindringer i vejen til fordel for Matilde, og sådan må og skal det være, hvis harmonien og fælleskabet skal bestå på bedste og smukkeste måde.

Dette har jeg på mange måder fået bekræftet ved at betragte det samarbejde, Matildes forældre bestyrker hinanden i, ved begge at deltage henholdsvis alene når det gælder pasning og gøremål, der omhandler mit barnebarn og bestemt også være hinanden behjælpelig på samme område.

Matilde har fornylig fejret sin 1 års fødselsdag med masser af gaver, flag og balloner, og ikke mindst sammen med sin oldemor og oldefar samt hendes to små fætre og vi den øvrige nærmeste familie. Så hun nød at gå på omgang blandt alle vi, som var tilstede.......d.v.s. tror jeg da nok! For nok er hun et fremmeligt barn, men snakke kan hun dog endnu ikke, men pege og gøre sig forståelig mestrer hun til fulde, samt spise med gaffel, når mor ser på, klarer hun skam i fin stil.

Det er så afgjort en dejlig oplevelse at overvære, hvad som foregår omkring hende og med hende. Hun vandrer fra bord til stol og tilbage igen og bump en tur på rumpen, men op igen og videre, mangler ikke meget i helt at slippe og gå alene, det hænder hun i et optaget øjeblik glemmer det og står eller går et enkelt skridt, så det varer ikke længe inden hun vil udforske yderligere.

Jeg kan heller ikke undgå at bemærke den glæde, der foregår mellem hende og hendes farmor. De har travet mange skridt rundt både inde som ude sammen, og når farmor giver Matilde en gyngetur ude i den nye gynge i gården, er hun ganske overordenlig smilende og tilfreds, det samme gentog sig i vores sommerhus, hvor jeg udså mig en gren i det store kirsebærtræ og investerede i en lille børnegynge, som til hendes glæde udgør samme svingende bevægelser.

Jo så sandt som jeg er farfar, er det absolut en stor glæde at opleve et lille menneske, der er påbegyndt sin forhåbenlige lykkelige og sorgløse vej ud i den verden, som vi af kærlighed til hende, ønsker må blive lys lang og lykkeligt!

Når oprigtig glæde opleves!

 Redigeret fra gl. til ny blog.

Nogen vil sikkert tænke, hvad er egentlig oprigtig glæde og mon den virkelig findes og kan opleves! Det kan man jo så på mange måder forsøge at efterrationalisere, men mest af alt vil jeg mene, at disse glædelige øjeblikke, som man igennem livet og med hjertet på rette sted, enten har eller oplever bliver bevaret i hjertets inderste minderige album og som til stadighed i tanker og dvælende stunder, kan åbnes og fremdrage spontane eller varme glædesfulde minder, som for altid vil bestå og bevares, som de glæder, der størst af alle nemt får øjne at blinke og mundvige at sitre. Derfor og med rette bør de benævnes oprigtige glæder.

Som forældre er det en dejlig og pragtfuld oplevelse om alt går vel, at få som gave, at skulle være med til at opfostre sine børn og følge deres udvikling op gennem årene, mange skelsættende dage og glædelige øjeblikke igennem børne- og ungdomsårene kan i den overnævnte mindebog fremkalde massevis af eks.her på.

Jeg tænker bl.a. hermed på familiedage som ferier i og blandt fætre og kusiner, onkler og tanter, som på mange måder har været en del af opvæksten. og som, når talen herom falder på, kan frembringe dejlige og værdifulde oplevelser.

Lader man hukommelsen bevæge sig tankefuldt tilbage i tiden, ser man for sig børnenes første skoledag og de lidt bekymrede ansigter, som viser sig overfor alt det nye, som nu skal ske, men også glæden bagefter, når de glade berettede om dagens forløb i skolen. Og før vi får set os om, er tiden, som altid synes man, løbet hurtigere end en selv, og konfirmationsforberedelserne er i gang og når den store dag oprinder, er det bestemt i kirken en glæde at iagttage de unge mennesker, når de efter deres bekræftelse overfor dåben, smilende og glade mødes og lykønskes af familie og venner.

Teenagertiden har taget sin begyndelse, og med den følger også nye epokegørende opgaver, som det at skulle slutte sin skolegang ved at gennemgå et 3 årigt gymnasieforløb med afsluttende studentereksamen.

Og hvilken intens glæde, der gennemstrømmer en, når man efter sidste fag med studenterhuen i hånden får lov til at sætte den på en glad rød og hvid klædt datters hoved. Intet kan sidestilles med den glæde, der opnås ved en sådan handling. Det samme skete 4 år senere, da sønnen også fik huen på hovedet, og de glade studenterdage tog sin begyndelse.

Vi kan vel med god grund godt benævne disse skole- og ungdomsår for epokegørende da der skal tages stilling til mange fremtidige og betydende spørgsmål i det videre forløb af livet og tilværelsen.

 aldeles foretaget med oprigtig glæde og jubel. Det længe ventede, var nu bare at vente matematisk på!

En solbeskinnet junidag i dette herrens år fødte vores datter en lille sund og velskabt pige, som naturligvis og helt oprigtig blev modtaget med stor og varm glæde fra alle i nærmeste familie, mindre kunne absolut heller ikke accepteres!

Jeg er ganske sikker på, at dette lille menneske går en lys og kærlig barndom og fremtid i møde, sammen med et par forældre hvis kærlige varme hun altid vil møde.

Lige så sandt, som Præsten på dåbsdagen spørger, hvad er barnets navn fremsiges navnet Benedicte, som er udsprunget af det latinske navn Benedict og betyder den velsignede, og velsignet det er hun iblandt os for sin tilkomst i familien, og vil med sit navn for fremtiden blive tiltalt og nævnt med oprigtig glæde.!

Man starter som lille,og så bli`r man stor!Lader man hukommelsen bevæge sig tankefuldt tilbage i tiden, ser man for sig børnenes første skoledag og de lidt bekymrede ansigter, som viser sig overfor alt det nye, som nu skal ske, men også glæden bagefter, når de glade berettede om dagens forløb i skolen. Og før vi får set os om, er tiden, som altid synes man, løbet hurtigere end en selv, og konfirmationsforberedelserne er i gang og når den store dag oprinder, er det bestemt i kirken en glæde at iagttage de unge mennesker, når de efter deres bekræftelse overfor dåben, smilende og glade mødes og lykønskes af familie og venner.

Teenagertiden har taget sin begyndelse, og med den følger også nye epokegørende opgaver, som det at skulle slutte sin skolegang ved at gennemgå et 3 årigt gymnasieforløb med afsluttende studentereksamen.

Og hvilken intens glæde, der gennemstrømmer en, når man efter sidste fag med studenterhuen i hånden får lov til at sætte den på en glad rød og hvid klædt datters hoved. Intet kan sidestilles med den glæde, der opnås ved en sådan handling. Det samme skete 4 år senere, da sønnen også fik huen på hovedet, og de glade studenterdage tog sin begyndelse.

Vi kan vel med god grund godt benævne disse skole- og ungdomsår for epokegørende da der skal tages stilling til mange fremtidige og betydende spørgsmål i det videre forløb af livet og tilværelsen.

Derfor er det glædeligt for os som forældre at vide, at de begge har taget hver sin uddannelse, og siden da også mødt hver sin livsledsager med bryllup og giftemål til følge.

At se og overvære sine børns bryllupper, og samtidig i det ene tilfælle føre sin datter op til alteret og sin kommende mand, er bestemt en glæde og lykkefølelse, der gives en i tilgift ved tilligemed, at deltage og medvirke i en alvorlig, men bestemt også en lykkelig og minderig højtidlighed

Årene går, travlhed stress og jag følger med, og pludselig midt i al den forjagede hverdag kommer meddelsen om, at et barnebarn er i vente, og glæden er naturligvis stor både omkring budskabet og selve dagen, da svigerdatteren fødte sin og sønnens sunde og velskabte lille pige. Jeg har tidligere berettet om dette i et blogindlæg under titlen. Man starter som lille så bliver man stor! skulle der være interesse for at læse og se dette indlæg---er man naturligvis velkommen hertil!

Vi er absolut helt og aldeles lykkelige for denne charmetrold af et barnebarn, men vi havde jo bestemt ikke noget imod, at der skulle komme et eller flere til ,og så da først og fremmest fra dem, som lod vente på sig nemlig datteren og svigersønnen. Vi forældre havde så småt indstillet os på, at deres individuelle travle job og hverdag nok ikke levnede dem mulighed for tid til kærlig og menneskelig omsorg for et lille nyt familimedlem.

Når nu man som forælder til sin for det meste glade og smilende datter, kan man jo nemt forestille sig, hvilket billede af mor og barn, man i så fald aldrig ville få at se, men når man allermest tror et, sker noget andet! For en scanning viste at et barn var i vente! Meddelsen om dette blev helt og aldeles foretaget med oprigtig glæde og jubel. Det længe ventede, var nu bare at vente matematisk på!

En solbeskinnet junidag i dette herrens år fødte vores datter en lille sund og velskabt pige, som naturligvis og helt oprigtig blev modtaget med stor og varm glæde fra alle i nærmeste familie, mindre kunne absolut heller ikke accepteres!

Jeg er ganske sikker på, at dette lille menneske går en lys og kærlig barndom og fremtid i møde, sammen med et par forældre hvis kærlige varme hun altid vil møde.

 

 

Mobiltelefonens fortrædeligheder!

Redigeret fra gl. til ny blog

Overskriften kunne også have lydt sådan her: Mobilens fortræffeligheder, for det må man da i sandhed erkende, at denne lille sladretingest mest af alt kan betragtes, som tilhørende denne betegnelse. Og vel også den mest rigtige benævnelse i dette tilfælde, hvis den ellers bliver betjent og brugt derefter. Jeg vedkender mig gerne helt og holdent mobilens eksistens, og de muligheder, den giver, ved at være ejer af en sådan! Den begrænses jo stort set kun i dens forbrug, når svigtende energi i form af mangel på strøm er årsagen. Skulle et pludselig såkaldt strømindfakt hos en mobilejer indfinde sig, eksempelvis hvis man befinder sig som passager i et tog, fly eller bus, hvor op til flere Mobiler og i flere omgange har irriteret ens øregange mest muligt, er man da nu sikker på, at ihvertfald en mobiltelefon mindre herefter vil bryde forstyrrende ind. Efter min mening er det ganske uforståligt, når personer i den sammenhæng føler, at de absolut skal viderebringe oplysninger og helt enkelt privat sludder og sladder, hen over hovederne på os medrejsende, fra et eller andet privat arrangement, møde eller konference, vedkommende har deltaget i. Eller hvor langt tid det nu lige tog en taxi at nå fra en station og til eks.vis lufthavnen. Og som er ganske forfærdelig og uinteressant for vi andre at høre på.

Og hvem kan ikke nikke genkendende til at stå i køen, hvad enten det er ved check in pulten i lufthavnen, eller i supermarked, eller snart sagt en hvilken som helst anden kø. Og så forstyrres den kedelige og langsommelige proces derved yderligere, når en mobiltelefon pludselig med et eller anden fjollet lydopkald, som den stolte ejer af mobilvidunderet selv har kreaeret. Og nu endelig langt om længe finder den lomme, hvor han eller hun selv har puttet den, og får kvalt den for os irriterende opkaldstone. Desværre og ofte glemmes takt og tone ved ikke lige kort at forklare vedkommende i den anden ende, at man lige i øjeblokket befinder sig i en længere kø og ringer retur, når denne er overstået. Så i ulidelige minutter, hvor den lange kø som altid synes ingen ende at ville tage, når man nu samtidig og ganske uforvaren er havnet i en familiekonversation, som lader til skal vare køen ud, så uden at ville det, er man tvungen til at overhøre, hvad geniet med mobilen begejstret og med høj stemmeføring beretter om, og som åbenbart ikke forstår eller fatter hvor generende, dumt og uinteressant, det må lyde for vi andre i køen

 Og hvem kender ikke til at skulle nyde et teaterstykke, hvor både fotografering med selvsamme tekniske vidunder er forbudt under forestillingen og endda bekendtgjort over højttalerne, og lad den så også venligst forblive slukket samtidigt hermed. Men det måtte jo forekomme trods alt. For uanset henstillingen herom, brydes skuespillernes ageren med lyden fra en glemt mobiltelefon, der ikke var blevet slukket og nu lystigt spiller"Texas gule rose". Indtil en forfjamsket person endelig finder den og tager hånd om den . Jeg er helt på det rene med, at den slags kan ske, men bestemt ikke med, at det sker alt for ofte de nævnte steder, og endnu flere ikke nævnte. Jeg synes også, det er værd at nævne mobilen i trafikken! Når man færdes i trafikken og på trods af lov herom samt kampagner om ikke at tale i mobil, når man er fører af en bil. Men uanset dette, ser vi alligevel mange, som med mobilen i hånden læner sig op af bilruden og taler på livet løs vel og mærke i kørende situationer. Ser vi videre på mobilen i trafiksammenhæng kan det at være ejer af en mobiltelefon være af vital betydning, jeg tænker først og fremmest på et opkald til læge og ambulance ved alvorlige ulykker på gader og veje. Og i livsvigtige situationer hvor mennesker pludselig bliver syge og har brug for hurtig hjælp. Her har mobilen helt klar sin store betydning i disse tilfælde. Og absolut uden tvivl også i andre vigtige og nødvendige situationer

Moderne mobiltelefoner kan jo, tak og være teknikkens hjælp utrolig mange ting, bl.a. som tidligere nævnt fotografere, desværre har denne funktion i visse tilfælde generet hjælpearbejdet i ulykkesøjemed så meget, at det ligefrem for dem har været vanskelig at yde førstehjælp selv under meget alvorlige ulykker. Fordi mobilpaparazziaer er strømmet til for at snuppe et billede fra første række. Mange mobiltelefoner kan også forkommunikere med sin ejers pcer, samt fremkalde alverdens musik og fremvise aktstykker fra eks.vis teater og musicals fra alle egne af verden, og videre besidder ganske mange andre muligheder. En af dem kunne bestemt være sms, som jeg helt og aldeles hylder, som en meget god opfindelse, som jeg helt sikkert deler med millioner af mennesker, som døgnet rundt benytter sig af denne form for viderebringelse af kommunikation. Teknikken har hermed skabt en kollosal formåen til viderebringelse af meddelser, beskeder og hilsner på alle tænkelige måder. Om denne tekniske mulighed i alle tilfælde er til gavn, må man spørge sig selv om, når man betragter det pulserende liv omkring sig, og bemærker folk, som haster afsted med mobilen i hånden, medens der smses og ustandselig med mellemrum ser på sit display om mulig respons. Dette gælder i togkupeen, i bussen og igen sågar når der køres i bil. Og ser man videre rundt, er billedet det samme over alt! Man kan også opleve, hvis man er ude at cykle en tur, personer der kommer imod en, der er fuldt optaget af denne funktion, så de nærmest er ved at køre ind i en, hvis man ikke hurtigt gør opmærksom herom. Skoleelever og unge mennesker på vej til og fra skole og job, samt i menneskemylderet i gågaden har ved at bemærke det, automatisk en finger på mobilens tastatur eller blikket vendt mod dens display. For i den anden ende er der jo en eller anden, som har det på helt samme måde. Gode råd i den forbindelse er nok tvivlsomme, og vil ganske enkelt ikke have nogen værdi, men jeg vil dog bemærke, at med store plusser og få minusser, som må tillægges pli og adfærd omkring brugen af mobilen, må den betragtes som et nødvendigt og uomtvisteligt kommunikationsmiddel, som fremover vil blive videreudviklet endnu mere, til glæde for millioner af brugere verden over.