Lindholm Høje ligger højthævet, og fra højdedragets top er der et storslået udsyn til bl.a. Limfjorden og Aalborg Lufthavn. Og her befinder sig også Museum og Cafe', hvorfra denne udsigt udvendig som indvendig kan nydes. Caféen ledes af ægteparret, Ulla og Jesper Lynge, der i ægte vikingestil servicerer deres gæster som henholdsvis Kjøgemester og Oldfrue.
Værtsparret kan tilbyde et menukort, der favner vidt og har smag af vikingetidens epoke. Kjøgemesteren lægger vægt på, at gæsterne før eller under middagen på sand vikingemaner får fortalt, hvad indholdet af den bestilte menu består af, og som han med stout dynamisk vikingrøst deklarerer for sine gæster. I vort nylig inviterede selskab var der overalt tilfredshed med hvad, som blev os tildelt af vin og god mad, krydret med Kjøgemesteren glade vikingefortællinger.Inden kaffen, var der tid til at strække ben, og som også gav os lejlighed til at besøge museet, som er i umiddelbar forlængelse af Caféen, og som på alle måder var interessant at besøge. Der kan man opleve en udstilling, som tager udgangspunkt i vikingernes liv i og omkring Lindholm Høje samt en udstilling om Oldtiden i Limfjordslandet som bestemt kan anbefales !
Så et gensyn med vores tidligere hjemby og Vikingmuseet med tilhørende Cafe' og fødselsdagsarrangement på Lindholm Høje, var bestemt udbytterigt og glædeligt !
Foto: Lars Holm


Ingen kommentarer:
Send en kommentar