Hvert år drager Den Kongelige ballet ud i det danske sommerland for der at vise nogle uddrag af værker fra nogle af verdens største balletskabere, hvoraf bør nævnes de to største skabere af balletkunst, navnkundige George Balanchine og August Bournonville.
Turneen rundt i landet har bl.a. denne juni måned (2017) tilsmilet flere byer i den sydligere del af landet med Sønderborg, som det sydligste, og som også blev vort nærmeste udgangspunkt til at besøge den smukke by samt overvære Det Kongelige Teaters udendørs balletforestilling. Vejrguderne var os trods alt nådigt stemt, omend et tordenvejr en time før forestillingen skulle begynde bidrog til, at teatrets tekniske mandskab kom på overarbejde i bestræbelserne på at undgå skader på de tekniske installationer m.v. og ikke mindst medvirke til, at dansegulvet på scenen blev tørlagt, så de dygtige professionelle dansere kunne betræde gulvet til aftalt tid, da regnen hurtigt ophørte, og alt derefter forløb som planlagt.
Selve balletforestillingen bestod hovedsageligt af virkelig smukt danset pas de deux`er fra kendte værker som Wilhelm Tell, Rubiner, Coppelia,Tjajkovski pas de deux , Blomsterfesten i Genzano, Diamanter, Napoli. Med koreografi af de to ovennævnte ballethistoriske koryfæer og Svanesøen dog med koreografi af Silja Scandorff og balletmester Nikolaj Hubbe.
Regnvejret med Thors lynende og buldrende hammer tog bestemt ikke modet fra det fremmødte publikum, som til slut fortjent applauderede de dygtige kgl. dansere.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar