Vi Græd Uden Tårer. Nov.2017

Gideon Greif's bog Vi græd uden tårer beskriver i billeder og vidnesbyrd fra gaskamre og krematorier i Auschwitz -Birkenau. I denne bog beskrives, hvordan jøderne blev transporteret i stuvendefulde kreaturvogne, hvor de kun kunne stå oprejst i de overfyldte vogne uden chance for at sidde ned. Hvilket også afstedkom, at flere fanger døde under de ulidelige forhold, inden de kom til arbejds eller udryddelseslejren. Her blev de flere hundrede jøder jaget ned fra vognene, kvinder med deres børn i favnen eller ved hånden, unge og gamle, som hvis det ikke gik hurtigt nok, blev slået af SS vagternes gummiknebler og intetanende gik deres skæbne i møde få meter længere fremme, hvor de under løfte om et bad blev gennet ind i et afklædningsrum i en bygning, hvor krematoriet befandt sig. Efter denne ydmygende afklædning blev alle, ofte op til et par tusinde, vist videre til et rum, som blev lukket af SS vagter med store massive og lufttætte døre. SS vagter smed derefter gassen, som bestod af Zyklon B-korn ned gennem en lem i taget, som derved smeltede, når der kom luft til og udviklede den dræbende giftgas, som af den grund da sivede rundt i gaskammeret og derved kvalte de indespærrede jøder, mange var mødre med børn og spædbørn. En halv time efter åbnedes døren og et uhyggeligt morderisk syn viste sig for deres landsmænd af jøder, der var tvangsansat til at slæbe de mange forvredne lig ud fra gaskammeret, hvor mange blødte fra sprængte blodkar, og ud til ovnene, hvor de brændte dem.Var der kommet ekstra mange jødetransporter, kunne ovnene ikke følge med, hvorfor ligene blev smidt ned i store opgravede gruber udenfor og brændt der. Disse tvangsarbejdere arbejdede i hold, som hver blev kaldt et Sonderkommando. Syv af disse medlemmer bevidner og beretter i bogen om de mest uhyggelige og brutale detaljer i udryddelsesprocessens surrealistiske helvede.