Puccini “ Madam Butterfly “ Butterfly’s aria -Un bel di vedremo

 Silva Petrosyan synger her en af operaens smukke og kendte arier.

 

Skønne Opera arier !

Her synger en af mine yndlingssopraner, Armenske

Silva Petrosyan

Arier fra to kendte og lyttervenlige operaer, foroven arien " Addio del passato "

Fra den udødelige Verdi opera La-traviata. Og herunder synger hun duet med Navasard Hakobyan i et udpluk fra Leoncavallo´s " Pagliacci."

Og herunder igen synger hun  duet med en anden Armensk sanger Tigran Hakobyan.   

 

Det er bestemt med stor glæde og fornøjelse, jeg lytter til operamusik og sang fra andre østeuropæiske lande.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

La Boheme - Freni, Raimondi, Martino, Panerai. Full Opera

LA BOHEME:

Denne video af YouTube er en ældre, men bestemt også seværdig udgave af en fire akters opera. Komponeret af Giacomo Puccini. La. Boheme er en klassisk opera med en gribende historie og smukke melodiske arier, som berører publikums hjerter.

Digteren Hans Povelsen

Forfatter og skolelærer kunne også have været overskriften på denne for mig personlige og lidt nostalgiske artikel med et tilbageblik over skoletiden og mine gamle lærere på Baunebakkeskolen i Støvring.

 Jeg kan ikke tænke på min gamle skole uden også at filosofere over skolens lærere, som var dem man dagligt og respektfuldt lod sig undervise af. Og her vil jeg gerne, men i fuld respekt overfor mine andre lærere, kun nævne navnet på artiklens overskrift. Digteren Hans Povlsen. 

Han var en meget behagelig samt afholdt og tilligemed populær lærer, hvilket mange af hans tidligere elever har berettet om og her iblandt mig selv. Han var en ivrig fortaler for en mere fremsynet måde at undervise på ved eks. vis danskundervisningen, hvilket nogle konservative kolleger ikke gav ham medhold i, men det valgte han at se bort fra og hans pædagogiske mening herom vandt tillige gehør og blev omtalt i bl.a. radio og den skrivende presse., som bl.a. andet skrev: - 

Han opfordrede til at bruge en anderledes pædagogik med udgangspunkt i den enkelte elevs evner og lyst til at lære. han lagde vægt på at appellere til elevernes fantasi og åbnede op for. at de selv fik lov til at vælge stilemner og motiver i tegning. Han gik ind for en mere naturlig form for oplæsning - tættere på talesproget. (citat: Vores Avis) 

Jeg husker selv, hvor glad jeg var for denne åbne og selvvalgte måde at fordybe sig i eget udvalgt emne, som jeg fandt interessant at skrive om. I 1948 var der Olympiske Lege i London, hvor jeg klippede billeder ud fra aviser om OL og så med egne ord tilsætte, hvad man så ud fra billedet. Dette gentog sig flere gange, når nyt var kommet til af olympisk stof. Tv var dengang en by i Rusland, så aviserne var dagligt sprængfyldt med reportager og billeder. Disse blev forelagt og uddybet for Hans Povlsen, som bl.a. kunne se sin visionære undervisningsform udfolde sig. 

Jeg mener også, at han kun en gang har irettesat mig, ved først at give mig, i hurtig rækkefølge, en flad sviende kindhest på højre og venstre side af hovedet, som jeg altid har tænkt var fortjent og måske et par stykker mere i omvendt rækkefølge.! Så vendte han sig om og gik op til sit kateter uden at sige mere, og derfra var alt siden glemt fra hans side, mens min sidekammerat og ellers gode ven, som jeg havde forvoldt en mindre skade på med spidsen af en pen i bagdelen, slet ikke over et par dage fandt nåde for vort venskab.

 Han var søn af en skolelærer fra Nibeegnen, hvor han flaksede rundt i tilværelsen uden helt at vide, hvad han ville med den. Først ville han studere musik, men interessen derfor var ikke nok til at fortsætte ad den vej. Så valgte han en diamentral modsat form for uddannelse ved at uddanne sig som fotograf, men trangen til noget andet tog over og han, måske med faderens læregerning som inspiration, søgte ind på læreseminariet i Silkeborg. Efter endt læreuddannelse fik han en stilling i 1915, som 2. lærer ved Støvring skole, hvor han virkede, og ved siden af dyrkede sit digter- og forfatterskab og som foredragsholder, frem til 1952, hvor han med sin hustru flyttede til en bolig ved Kolding fjord. Da hans hustru Dora døde, flyttede han til Aarhus og efter nogle år der, døde han selv og blev siden nedsat i et urnested på Nibe kirkegård.

Hans Povlsen skrev flere romaner. Hans debutroman "Sand" fra 1918 er en psykologisk roman og hjemstavnsskildring. Siden fulgte romanerne "Lykkelige barn" 1923 og dernæst romanen "Julie Pandum" i 1926. Herefter skrev han digtsamlingen "I Himmerlands dale" 1929, som jeg levende kan huske, at han berettede om for os elever. Han elskede at tale om bogens hovedbestanddele, som bestod af himmerlandske naturdigte og dialektdigte, hvor han lader os få indblik i egnens befolkning, som jeg siden da har fortalt om ved flere lejligheder, og som også er en del af titlen på dette indlæg. Hans forfatterskab inkluderer også romanerne "Himlens fugle har reder" 1936 og "Ro, Ro, til fiskeskær" 1943

.  Hans Povlsen skrev med tiden et hav af digte samt novellesamlingen "En have i lyngen" i 1966 og en monografi af hans store forbillede digteren St. St. Blicher. I to bind beskriver han, eller rettere genfortæller han, den ældre mytologi: Græske gudesagn og Nordiske gudesagn m.m.

Igennem sit forfatterliv modtog Hans Povlsen flere kendte legatpriser, bl.a. Blicherprisen, og han blev æresmedlem i Danmarks lærerforening, hvilket jeg vil tro har glædet ham meget. Jeg mødte ham i toget nogle år efter min skoleafgang, hvor han fortalte mig, at han havde været i Vrå og holde foredrag, og jeg bemærkede at han straks kendte sin tidligere elev, og han spurgte ivrigt til min daværende tilværelse. Det var en dejlig oplevelse at stå og tale med ham i øjenhøjde om vort gamle bekendtskab. Absolut en lærer og menneske, jeg med stor glæde mindes.

 

  

Musikhuset i Hamborg

 

 Elbphilharmonie Hamborg.

Man overser ikke umiddelbart denne fantastiske og imponerende bygning, der er beliggende ved floden Elben, hvor den, som en galionsfigur med en højde på 110 meter lader sig fremvise i sin moderne og arkitektoniske tilblivelse,og med en facade, der er ganske beundringsværdig

Planerne om at bygge et opera- og musikhus tog sin begyndelse omkring 2007 og stod først færdig i 2017, altså over en tiårig periode på grund af de stigende byggeomkostninger, der var årsag og afstedkom, at byggefasen blev væsentlig forlænget.

Bygningen rummer indendørs parkeringskælder, et 4-stjernet plus hotel, som nu regnes for et af de bedste og fineste hoteller i Hamborg og rummer private lejligheder, små kiosker og forretninger og ikke mindst de store moderne musiksale, hvor der i den store koncertsal med en højde på 50 meter er plads til 2.200 personer, og den mindre sal kan have plads til 550 personer, igen en mindre sal, der kan have plads til 170 personer. Der forefindes restauranter, store og brede gangarealer, kontorer m.m., og går man rundt indendørs er der en storslået 360 grader udsigt fra en højde på 37 meter ud over en del af byen og Hafencity, som området er blevet døbt efter arkitekturens moderne og stilistiske fremmarch i bydelen.

Jeg og min familie besøgte denne mammut af et kunstværk i den forgangne sommer og var på alle måder  en stor interessant oplevelse.

Bogen om malerne på Skagen 8. Jan. 2018. Redigeret okt.- 2021

 Efter en længere søndags spadseretur i det smukke og frostklare solskinsvejr, som en vinterdag her først i det nye år 2018 bød os, er det jo ganske dejligt efter endt tur og koldt om næsen, at låse sin rækkehusdør op og træde ind i en varm og hyggelig lejlighed, og der slå sig ned i sin polstrede seniorstol med en god bog i hånden! Hvis man da ellers har en? For min læsehungrende trang til bøger har for tiden afstedkommet, at den sidst indkøbte bog er blevet læseligt fortæret. Så ved et kig på mine reoler faldt mit blik på denne virkelige meget interessante bog, som min kære datter tidligere har foræret mig som gave.

Bogen, hvis titel er Malerne på Skagen, har jeg for længst læst og fordybet mig i flere gange siden, men dens beskrivelser af flere af de berømte nordiske malere, der kom til byen for kortere og længere tid og nogle for altid, hvor de med deres malertalent foldede sig ud omkring årsskiftet 1900 i Skagen og derved fandt sammen i et tæt venskabeligt og kollegialt kunstnermiljø, der for altid gennem deres malerkunst vil fremstå som noget helt særligt unikt for eftertiden er god læsning, som gør at jeg gerne læser den igen- igen

og ikke mindst ( om det moderne -gennembrud de satte i gang.) Citat: bogens forfatter Lise Svanholm, som vel er den rette årsag til atter igen at tage denne smukt indbundne bog ned fra sin hylde og se, om der måske skulle findes en biografi, brev eller kunsthistorie man skulle have overset ved tidligere studier af bogen. Jeg finder det virkelig interessant at fordybe mig i breve og beskrivelser, som der med tiden er fremkommet fra forskellige sider eks.vis som gemte og fundne efterladenskaber, hvoraf mange med god ret er overladt til Skagens museum fra kunstnerkredsens venner og efterkommere.

Fabrikant Heinrich Hirschsprung i København, som var en stor beundrer af P.S Krøyers kunst og var en personlig ven af ham. Han bidrog i Krøyers yngre år til økonomisk at forbedre hans kunstnerliv, ved at opkøbe hvad Krøyer med hånd og pensel kunne levere af malerier og tegninger, og videre i hans forløb modtog han ofte bestillinger fra ham på større opgaver, som efterhånden fyldte alt for meget i det Hirschsprungske hjem. Hirschsprung, der var storsamler af god dansk kunst, havde efterhånden samlet sig et stort antal, som krævede mere plads og fik da kommunal godkendelse til at bygge en bygning, der kunne rumme alle hans indkøbte og samlede kunstværker, som i dag kendes som museet med den Hirschsprungske samling, som ses herunder, som jeg og min familie har besøgt og beundret den alsidige malerkunst museet er i besiddelse af. Så glæden ved denne og andre kunstarter fornægter sig ikke, og derfor har de mange besøg på diverse museer m.m. haft stor interesse.

Og det gælder bestemt og i særdeleshed også vore egne kulturfremvisere, som især omhandler Skagens museum, som er udsprunget af malerne på Skagen, der af visionære grunde tog initiativ til, at der i Skagen var behov for at bygge et museum med det formål ( at bevare kunstneriskefrembringelser af værdi hovedsageligt af Skagenskunsten ) Citat: fra ovennævnte bog). 

Ved at læse de offentliggjorte breve fra denne og andre bøger om skagensmalernes sammenvævede liv, får man en ganske fin og følelsesmæssig indsigt i kunstnerkredsens festlige stunder, men også de mere alvorlige og til tider triste og sørgmodige perioder, der tilstod og mødte dem med mellemrum. Jeg har altid, så længe jeg kan huske, fundet en vis glæde ved at betragte motiver, som er begået af nogle af verdens bedste og dygtigste kunstmalere, som af gode grunde opbevares og kan beses på alverdens museer. Selv har jeg nogle gange besøgt imponerende National Gallery i London, og berømte Louvre i Paris, og et storslået besøg i Peterskirken i Rom med det Sixtinske kapel, var en stor og berigende oplevelse, som for mig er en juvel udi malerkunst af ypperste karat. Men en kunstglæde får man også i rigt mål ved et besøg i Domkirken i Rom og i en væsentlig del af Rom bys og andre landes kirker og historiske slotte, som eks.vis Versailles slottet udenfor Paris, men bestemt og ikke mindst ud fra vore egne danske museer, hvor man også der overalt møder og kan beundre malerkunst i verdensklasse, som er ganske imponerende og anerkendt viden om.

Desværre skulle der gå hele 20 år siden beslutningen og vedtagelsen om at bygge et Skagens museum blev taget, til det blev indviet i september 1928, og det blev desværre ikke hverken P. S. Krøyer. Michael Ancher og især Laurits Tuxen, som havde kæmpet og brugt megen energi gennem byggeriet forundt at opleve indvielsen af museet, som de utrættelig gennem perioden var involveret i. De to sidstnævnte døde begge med ca. to mdr. mellemrum et årstid før indvielsen. Nu mange år efter er museet i takt med tiden blevet kendt viden om, hvor besøgende fra nær og fjern gæster dette kunst- og kultursted, for personligt at se og opleve de berømte og dyrebare skatte af dansk billedkunst, som personerne bag bogens titel ovenfor har muliggjort ved at besøge museet. Bogen er rig på fotos af kendte værker og er en blanding af biografi og kulturhistorie af de kendte maleres liv og arbejder og er meget interessant og givtig at studere indholdet af.

Ved at læse de offentliggjorte breve fra denne og andre bøger om skagensmalernes sammenvævede liv, får man en ganske fin og følelsesmæssig indsigt i kunstnerkredsens festlige stunder, men også de mere alvorlige og til tider triste og sørgmodige perioder, der tilstod og mødte dem med mellemrum. Jeg har altid, så længe jeg kan huske, fundet en vis glæde ved at betragte motiver, som er begået af nogle af verdens bedste og dygtigste kunstmalere, som af gode grunde opbevares og kan beses på alverdens museer.

Selv har jeg nogle gange besøgt imponerende National Gallery i London, og berømte Louvre i Paris, og et storslået besøg i Peterskirken i Rom med det Sixtinske kapel, var en stor og berigende oplevelse, som for mig er en juvel udi malerkunst af ypperste karat. Men en kunstglæde får man også i rigt mål ved et besøg i Domkirken i Rom og i en væsentlig del af Rom bys og andre landes kirker og historiske slotte, som eks.vis Versailles slottet udenfor Paris, men bestemt og ikke mindst ud fra vore egne danske museer, hvor man også der kan beundre malerkunst i verdensklasse, som er ganske imponerende og anerkendt viden om.

 

D-Dag Bogen om invasionen i nordmandiet 1944

 

 

Antony Beevor's bog D-Dag markerer begyndelsen til enden på Anden Verdenskrig. Mere end tre millioner soldater medvirker i historiens største landgang, som indledes den 6. juni 1944 på Normandiets strande og slutter med befrielsen af Paris den 19. august, citat: fra bogen's bagside. Forfatteren har med tilblivelsen af denne fremragende bog fremskaffet massevis af ikke tidligere set materiale fra velnok verdens mest strabadserende krigs erobring af et fjendebesat land, som trods tab af tusindvis af allierede soldater og materiel fra flere lande, alligevel trods de store menneskelige omkostninger endte som en succes. Invasionsdagen i Normandiet denne blæsende junimorgen blev starten på godt to måneders voldsomme og indædte kampe på den videre fremmarch mod Frankrigs hovedstad Paris. Vejen dertil var belagt med voldsom modstand fra tysk side. Antony Beevor påviser i bogen, at de kampe, engelske. amerikanske og canadiske soldater løb ind i af militær grusomhed, kan sammenlignes med kampene på østfronten.

Ved at læse ovennævnte bøger får man et større kendskab og en bedre viden og forståelse til det, man godt vidste noget om i forvejen! Utroligt og ganske afskyeligt og forfærdeligt, hvad en ung mands fantasifulde drømme om storhed og berømmelse kan medføre af grusomhed, had og ondskab! .

Vi Græd Uden Tårer. Nov.2017

Gideon Greif's bog Vi græd uden tårer beskriver i billeder og vidnesbyrd fra gaskamre og krematorier i Auschwitz -Birkenau. I denne bog beskrives, hvordan jøderne blev transporteret i stuvendefulde kreaturvogne, hvor de kun kunne stå oprejst i de overfyldte vogne uden chance for at sidde ned. Hvilket også afstedkom, at flere fanger døde under de ulidelige forhold, inden de kom til arbejds eller udryddelseslejren. Her blev de flere hundrede jøder jaget ned fra vognene, kvinder med deres børn i favnen eller ved hånden, unge og gamle, som hvis det ikke gik hurtigt nok, blev slået af SS vagternes gummiknebler og intetanende gik deres skæbne i møde få meter længere fremme, hvor de under løfte om et bad blev gennet ind i et afklædningsrum i en bygning, hvor krematoriet befandt sig. Efter denne ydmygende afklædning blev alle, ofte op til et par tusinde, vist videre til et rum, som blev lukket af SS vagter med store massive og lufttætte døre. SS vagter smed derefter gassen, som bestod af Zyklon B-korn ned gennem en lem i taget, som derved smeltede, når der kom luft til og udviklede den dræbende giftgas, som af den grund da sivede rundt i gaskammeret og derved kvalte de indespærrede jøder, mange var mødre med børn og spædbørn. En halv time efter åbnedes døren og et uhyggeligt morderisk syn viste sig for deres landsmænd af jøder, der var tvangsansat til at slæbe de mange forvredne lig ud fra gaskammeret, hvor mange blødte fra sprængte blodkar, og ud til ovnene, hvor de brændte dem.Var der kommet ekstra mange jødetransporter, kunne ovnene ikke følge med, hvorfor ligene blev smidt ned i store opgravede gruber udenfor og brændt der. Disse tvangsarbejdere arbejdede i hold, som hver blev kaldt et Sonderkommando. Syv af disse medlemmer bevidner og beretter i bogen om de mest uhyggelige og brutale detaljer i udryddelsesprocessens surrealistiske helvede.

Hvad Hitlers vision og drømme afstedkom. Redigeret 2 Nov. 2017

Jeg har tidligere skrevet nogle indlæg i relation til anden verdenskrig. Da jeg ofte læser og da meget gerne om historiske fakta, har jeg gennem min bogklub bl.a modtaget tilbud om køb af de tre ovenfor viste bøger. som jeg fandt kunne være interessant at læse, og derved medvirke til gennem de tre forfattere Ian Kershaw, Gidion Greif og Antony Beevors forfatterskab at opnå en bedre indsigt til min til dato negative forståelse for krigen, og hvad det afstedkom af uhyrlig grusomhed og katastrofale menneskelige følger og omfang.
Den britiske historiker og professor ved Sheffield Universitet Ian Kershaw har udgivet et mammutværk af en biografi på over 1000 sider med titlen Hitler, hvori han beskriver ham helt fra fødslen i Østrig til selvmordet i bunkeren i det udbombede Berlin. I bogen fortæller forfatteren om Hitlers liv, og om hvordan en så bizar særling som Hitler kunne tage magten i Tyskland, et moderne, kompliceret, økonomisk udviklet og kulturelt fremtrædende land. Og om hvordan Hitler udøvede sin magt ved hjælp af store demagogiske evner og et sikkert blik for, hvordan han hensynsløst kunne udnytte sine modstanderes svaghed."citat fra bogens bagside".

Ved at læse bogen får man et mere nuanceret billede af personen Hitler. Vi hører om hans modvilje mod sin skolegang og til at få en læreplads, som indebar daglige skærmydsler med faderen om samme emne, som ikke interesserede ham og ej heller gad høre på. I stedet for rejste han som 18 årig ung mand til Wien for at udleve sin drøm om at blive arkitekturmaler, hvor han gik op til adgangsprøven på kunstakademiet, da tegning og maling altid havde været en passion hos ham. Men evnen herfor rakte åbenbart ikke til hans ønske og drømme, idet han dumpede til optagelsesprøven. Det var for ham et grænseløst nederlag og en eklatant fiasko. For i hans egen egoistiske fantasiverden var han aldrig i tvivl om, hvilken berømt kunstarkitekt han ville blive. I den forbindelse kan man jo så med skadefro ironi tilføje, at blev han ikke en berømt arkitekt ud i malerkunsten, blev han det til gengæld som arkitekt for udryddelsen af seks millioner jøder, som han med grusomhed og umenneskelige lidelser stod bag. Antisemitismen kom til ham i hans tidlige ungdom, hvor han hutlede sig igennem en nedslået apatisk eksistens i en egocentrisk fantasiverden i Wien og red ham som en hadefuldt mare livet ud.
Adolf Hitler, navnet er synonymt med et af de værste diktaturer i historien, med folkemord og Anden Verdenskrig. Han forårsagede ubeskrivelige lidelser for millioner af mennesker. Man er på én gang fascineret og frastødt, og ønsker svar på spørgsmålet: Hvordan kunne det gå til? (citat: Ian Kershaw 's bog). Dette digre værk er fyldt med utrolig megen personlig viden om bogens uempatiske folkemorder, som jeg gerne anbefaler mulige interesserede at læse.

Broadway visit !

 

 

NB.  Dette udklip fra mit teaterprogram til denne forestilling er for længst udspillet på Martin Beck teatre Broadway.

Times Square 

 

På en ferierejse til USA, boede jeg og min familie nogle dage i centrum af Times Square i New York, som de fleste kender som et stort kommercielt kryds, turistmål og underholdningscenter i kvarter Midtown Manhattan – sektionen, NewYork City ved krydset mellem Broadway og Seventh Avenue.

Området er i de mørke timer stærkt oplyst af vældige spektakulære lysreklamer, der ses overalt og kaldes undertiden for verdens korsvej eller universets centrum. Times Square er en af verdens mest besøgte turistattraktioner og anslås at blive besøgt af 50 millioner mennesker årligt. For os var det en begivenhedsrig og stor oplevelse at fornemme det pulserende liv, der foregår der. Og som ivrig fan af teaterkulturen befandt vi jo os jo midt i dette show og teater mekka og skulle naturligvis benytte os af lejligheden til at overvære en Broadway forestilling og købte billet til oven viste reklame for forestillingen Guys and Dolls, som var en af de mange forestillinger der dagligt spilledes på de talrige Broadway teatrer, der forefindes på kryds og tværs af Times Square.

 

 

 

Maria Callas 20. 03 21

 

Maria Callas født Kalogeropoulou, var datter af græske forældre, som emigrerede til USA nærmere bestemt New York city, som de var indrejst til fire måneder før hun fødtes. Her gennemførte hun sin skolegang til og med 8 klasse, hvorefter hun med sin mor og søster returnerede til Athen. hun var allerede som barn en stor sangbegavelse som bidrog til at hun i en alder af kun 13 år blev optaget på Nationalkonservatoriet som elev hos Marie Trivella, som siden førte hende til at blive optaget på Athens Konservatorie, hvor hun studerede hos den spanske koloratursopran Elvira de Hidalgo.

Allerede som kun 15 årig debuterede hun i konservatorieregi som Santussa  i Pietro Mascagni´s Cavalleria rusticana. ( Som absolut er en af mine yndlings operaer)

I 1945 forlod hun Athen, hvor hun inden da med stor succes formåede at debutere og synge i omkring 75 forestillinger ofte i krævende roller, som fx titelrollen i Puccini´s Tosca, Leonore i Beethovens Fidelio og Marta i d`Alberts Tiefland. Hun debuterede i 1947 i Arena de V i Italien og Verona, hvor hun sang titelrollen i Amilcare Ponchellis La Gioconda, Glucks Aiceste og Iphigenia på Tauris, Giodanos Andrea Schenier og Feodora samt Rossinis Tyrken i Italien og Barberen i Sevilla.

Hendes Popularitet steg i styrke og gav hende debuteringer på de største opera scener i London, New York og Paris. Hendes berømmelse var enorm, men berømmelsen havde sin pris, de store krævende primadonna roller rundt i verden sled på hendes stemme som anmelderne skrev om og som gjorde Marie Callas vrissen og sårlig, som udmøntede sig i flere alvorlige kontraverser med diverse operaledelser. Pressen begyndte nu at fremstille hende som en temperamentsfuld primadonna, som flere gange gav sig udtryk i at en forestilling måtte aflyses. 

Opera eksperter, men Marie Callas er den bedst kendte kvindelige operasanger i efterkrigstiden. Hun havde i sine bedste år en fremragende Bel canto - teknik, en vidtspændende stemme og magnetisk scene udstråling. hun trak sig tilbage fra en lang og glorværdig og til tider kontroversiel opera karriere i 1965 og døde i sin lejlighed i Paris 1977. 

Bel canto stilen

Man hører ofte i forbindelse med opera og sang benævnelsen bel canto, som jeg herunder i relation til- " Store norske leksikon " der gerne herunder giver definitionen herpå.

Bel canto er en italiensk operaterm fra 1600- til 1800-tallet som har blevet genstand for en række definitioner. Fælles for dem alle er at bel canto betegner et sangideal, hvor stemmens ekspressivitet og fleksibilitet kombineres med skønne klangfarver. Operaer af komponister som Rossini, Donizetti og Bellini er skrevet i bel canto-stil. Det samme kan siges om de tidlige operaer af Verdi.

Mens fransk og tysk operastil på 1800-tallet udviklede sig mod mere dramatiske former, var de italienske komponisters operastil fortsat stærkt præget

af barokkens og kastratsangernes færdiggjorte stil.

 NB. Ekspressivitet og fleksibilitet forstår jeg, som værende udtryksfuld, og smidighed eller bøjelighed i udførelsen af bel canto sang.

Sangeren som medskaber

Bel canto hviler på tre søjler: ornamentikken, det kunstfærdige udtryk og sangeren som medskaber til værket. I bel canto udtrykkes al handling og alle følelser igennem sang. Komponisten udformede det musikalske skelet, og det blev forventet at sangeren fuldførte komponistens intentioner ved selv at ud brodere musikken. Hver opsætning blev påvirket og udformet af de aktuelle sangere. Man kan derfor sige at der ikke findes én ægte eller oprindelig version af en god bel canto-opera.

Når en sanger synger i bel canto forudsætter det en kundskab om fastsatte regler for det musikalske sprog. Ethvert udtryk eller følelse har sin form for ornament inden bel canto-traditionen.

En kaskade af toner, så kaldt, koloratur kan for eksempel betyde sine, og en kromatisk nedadgående skala indikerer sorg. Udtryk som , latter og gråd, som blev vanligt i den efterfølgende tradition, verisme er ikke tilladt i bel canto. Orkesteret har en akkompagnerende rolle og skal ikke udtrykke følelser eller handling. I bel canto er dermed handlingen forbeholdt sangeren.

Sande og meningsfulde tekster, som er værd at bemærke sig! 15. Dec. 2013

Børn og voksne i kærlig krans,

rundt omkring træet vandrer,

alt under lysenes festlige glans,

hånd i hånd med hverandre.

Ak! om vi kunne føre enhver,

som er forladt og ene,

ind under lysenes rigdom her

under de grønklædte grene.

Ak! om vi kunne med barnetro

fylde de hjerter, som græde

så at de følte barnefro

julens velsignede glæde.

 

Jeg har mange gange hæftet mig ved teksterne til to sange, hvoraf den ene appellerer til ens hjerte og følelser! Medens den anden udtrykker, enkelte sandheder og eftertænksomme kendsgerninger!

Begge disse sange stammer fra henholdsvis Nøddebo Præstegård og Sommer i Tyrol! og udover den jule- og hjertevarme tekst, som synges, når Præstefamilien m.fl. vandrer rundt om juletræet, minder sangen mig også om en nu forlængst afdød skuespiller og god ven Per Lauesgaard, som jeg lærte at kende fra min tid på Aalborg Teater, hvor han bl.a. spillede og var en aldeles sjov og morsom Nikolaj i Nøddebo Præstegaard på selvsamme Teater. Han medvirkede også i filmen Farlig ungdom, samt i flere Morten Korck film. Sangen og den smukke melodi gør både en glad, ved at mindes dette venskab, men også lidt vedmodig, ved at filosofere lidt over teksten, som jo er ganske tankevækkende!

Den anden tekst! Fra filmen Sommer i Tyrol, indeholder sandheder og kendsgerninger, som vi alle har mødt eller siden vil opleve det, og kan derfor med god grund tilslutte sig tekstens ordlyd og sande betydning.

Jeg vil herunder først nedfælde teksten fra Nøddebo Præstegård! Til eventuelle læseres egen vurdering! Og ikke mindst nu da julen atter er ganske nær! 

 

Teksten fra en af sangene i Sommer i Tyrol

Livet er nu engang så,

det vi alle lære må

det vi ønsker mest sjældent sker,

fik vi alt fra første færd

uden kampe og besvær,

ønskede vi os blot endnu m'er,

men på livets lange vej skuffelserne melder sig,

lære os beskedenhed

smil og vær glad derved,

livet er nu engang så,

alle vi det lære må,

det man højest ønsker sig når man ej!

Testen er her i fuld harmoni med de livsanskuelser den frembringer og berører!  

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------    For mange år siden, besøgte jeg en lille hyggelig Fynsk kro, som dengang relaterede til mit arbejde når frokosten skulle indtages!

Der så jeg et lille indrammet digt der hængte på væggen og som jeg læste med et smil, og som jeg siden da har brugt flere gange ved div. taler til bryllupper m.m, da jeg synes det i den forbindelse, kan bruges med et glimt i øjet! Og som herunder lyder:-
I ungdomsvår-et kys formår,at vække kindens rødme,som tiden går en kaffetår,nok har den samme sødme._____________________

Alder har ingen betydning,hvis man da ej er en ost!__________________
Gode venner, laver mange ting sammen,men kun de bedste venner, laver ingenting sammen! _______________________________________

" Gid aldrig mit øie maa se det hjem, som kun har øjne for mine feil,men ikke hjerte for hvad stort gud har givet mig" Af H. C Andersen.___________________________________________________
Man skal ikke stægge vingenpå den fugl som bærer strå til reden!( talemåde)____________________________
Den der altid overvejer det næste skridt - lever livet på et ben! _______________________________________________
" Vove" er at tabe fodfæste en kort stund - ikke at vove er at tabe sig selv!_______________________________________________________Et lykkeligt liv, finder du aldrig - du skaber det!

Del Øjeblikket!I morgen er for sendtI går er forbiLige nu er her!________________Overdriv aldrig dine fejl.Det sørger dine venner for.____________________Moralens vogtere er aldrig bekymrede for sig selv, kun for andre._________________________________________________Livet er kort- spis desserten først !_________________

          Dette digt og sande gruk af Piet Hein er da ganske geniale, finurlige og tankevækkende !

Om at leve i nuetAt leve i nuet er livets teknik –og alle folk gør deres bedste,men halvdelen vælger det nu, som gik,og halvdelen vælge det næste.
Og det forrige nu og det kommende nubliver aldrig i livet præsente,og alle folks levetid går sågumed bare at mindes og vente.
For det nu, som er gået, er altid forbi,og det næste bliver aldrig det rette.Næ, sørg for, at nuet, du lever i,engang for altid er dette. Den som aldriglever nu,lever aldrig –hvad gør du ?

Troen og håbetPessimisterne er dogde reneste tåber –de tror på det modsatte af,hvad de håber.
Nej, de optimister,som livet beror på,er dem, som tør håbepå noget, som de tror på.